Anders Mark Hansen, der blev fundet dræbt i en skovbund på Stevns lørdag klokken 14.33, blev ikke slæbt efter en bil, inden han formentlig fredag aften blev kvalt.

- Årsagen er kvælning. Jeg vil ikke ind på metoden, men der er intet, der tyder på, at han er blevet slæbt efter en bil, sådan som .

Sådan siger vicepolitiinspektør Per Heide Sørensen, Midt- og Vestsjællands Politi.

- Han har også mærker på kroppen, men det interessante er, at dødsårsagen er kvælning.

Han har endnu ikke haft mulighed for at gennemgå den retsmedicinske rapport og kender derfor ikke det nøjagtige dødstidspunkt.

- Men det er nok rigtigt nok, at det er sket en gang fredag enten sent om eftermiddagen eller om aftenen, siger han.



Årsagen til, at politiet indtil videre holder detaljerne om kvælningen hemmelige er enkel:

- Det er nogle af de ting, vi forhåbentlig kan bede en gerningsmand fortælle os, siger Per Heide Sørensen.

Er han død af kvælning som følge af kværkning eller omsnøring?

- Det har jeg ingen kommentarer til.