38 anholdt: Politiet har ryddet besat hus

Københavns Politi bekræfter over for bt.dk, at rydningen er afsluttet.
- Vi er nu i gang med at transportere de anholdte til Station Bellahøj, siger politiinspektør Gert Sejbak.
De vil blive sigtet for ulovlig indtrængen.
Huset har været besat siden torsdag aften. Det er en gruppe unge venstrefløjsaktivister, der har besat den såkaldte 'Gamle brandstation', som er en erhvervsejendom på Jagtvej 155B.
Omkring 50 unge har besat huset og er en del af gruppen, der har indtaget bygningen som led i en happening, de kalder 'Aktionsuge 19', hvor de stiller kritisk ind på kapitalismen.
Men ejeren af bygningen mener, at de er ubudne gæster.
- Vi har fået en begæring om, at de ikke er ønskede, siger Gert Sejbak fra Københavns Politi.
Omkring klokken 16:30 ankom politiet i to såkaldte hollændervogne fra hver sin ende af Jagtvej, fortæller bt.dks reporter på stedet. Der er lige nu hundepatruljer foran huset og et stort opbud af civilbetjente.
- De brød gennem en port i selve bygningen med rambuk-køretøjer for at komme ud i en gård bagved, og man kunne høre folk råbte og skreg. De fem-seks besættere, der sad og holdt vagt udenfor løb ind i huset, siger bt.dks reporter.
Der blev ført omkring syv unge mennesker ud af fordøren iført strips om håndleddene, mens de fleste af de andre anholdte blev ført ud af en anden udgang, som ikke kunne ses fra Jagtvej.
Huset ejes af staten og skal rives ned for, at Københavns Universitet kan bruge grunden til at give bedre forhold for studerende i fysik, kemi, datalogi og matematik.

Shoppingtips med reklamelinks
Det bedste
du kan få
Det bedste
du kan få
Det bedste
du kan få
kilkaya stream group placeholder

shoppingtips med reklamelinks
Er du enig?
Er du enig?
Er du enig?