Knivmorderen, der formentlig omkring midnat torsdag aften dræbte den 41-årige Heidi Abildskov i Virum, bliver nu også jagtet via Facebook.

Nordsjællands Politi lagde mandag aften en efterlysning af morderen ud på sin Facebook-side. Her bad politiet om henvendelser fra alle, der har befundet sig i nærheden af gerningsstedet på Frederiksdalsvej 174 mellem kl. 21.00 i torsdags og kl. 10.00 fredag.

-  Vores undersøgelser har vist, at gerningsmanden kan være kommet til skade i forbindelse med drabet. Gerningsmanden er gået ind og ud af huset og også været inde i offerets sorte Mercedes, som holdt i indkørslen, skriver politiet.



Samtidig har den foreløbige efterforskning og de tekniske undersøgelser ifølge politiet fastslået, at gerningsmanden forlod stedet i retning mod Holte eller Virum S-togsstation. Derfor har politiet indkredset et trekantområdet i Virum, hvor de specifikt beder om vidnehenvendelser fra, hvis man omkring gerningstidspunktet har set noget, der kunne være interessant i forhold til drabet på Heidi Abildskov.

Henvendelser kan ske til Nordsjællands Politi på 114.

.
.
.
Du kan også klikke her for at se ovenstående kort