Politiet offentliggør fotos: Her er Sandbergs attentatmand

Politiet offentliggør fotos: Her er Sandbergs attentatmand - 1

Her bliver Brian Sandberg skudt. (Foto: Politiet) Se stort billede

Her er manden, der skød HA-rockeren Brian Sandberg på juice-baren i Ny Østergade. Politiet offentliggør billederne fra drabsforsøget i håbet om, at få pistolmanden identificeret.

- De som kender ham kan også genkende ham på billederne. Vi har måske ikke så store forhåbninger om, at folk fra hans eget miljø vil gå til politiet, så vi håber, at også andre har kendskab til ham," siger drabschef Ove Dahl.

Billederne har ligget på politiets interne net i tre dage uden at nogen betjente har været i stand til at identificere gerningsmanden. Derfor offentliggør politiet nu billederne.

Pistolmanden var ikke alene. Han var sammen med en medgerningsmand, som ifølge vidner også var bevæbnet med pistol. Men på overvågningsbillederne kan hans ansigt ikke ses og derfor offentliggør politiet kun fotos af pistolmanden.

Politiet har også andre overvågningsfotos fra Ny Østergade. De to gerningsmand passerede forbi Amagerbanken på vej til og fra gerningsstedet og banken har videovervågning af facaden.

- Men de fotos vi har offentliggjort er de bedste, siger politikommissær Henning Schou Kofoed.

Takket være andre overvågningskameraer kan politiet følge pistolmandens flugtrute fra Ny Østergade til Strøget (Østergade) videre ind gennem Pilestræde og til venstre ad Silkegade. Sidste spor er ved nedkørslen til Illum´s p-kælder.

Pistolmanden affyrede med få sekunders mellemrum to skud mod Brian Sandberg, der sad i sofaen med ryggen til juice-barens store vindue. Han stillede sig op på fortovet med let spredte ben og to-håndsfatning om den cromefarvede ni mm. pistol.

Det var den ni mm. tykke butiksrude, som reddede HA´erens liv, viser politiets tekniske undersøgelser.

Det første skud fragmenterede helt, så projektilet ikke gjorde nogen skade. Det andet skud ramte faktisk Brian Sandberg i ryggen. Men den tykke rude og en lidt skæv skudvinkel tog den dræbende kraft ud af projektilet, som blev trykket helt fladt.

Derfor endte skuddet blot som et "hammerslag" i ryggen på Brian Sandberg, som kun fik et let kvæstningssår.

Meld dig selv
Politiet opfordrer pistolmanden til at melde sig selv - også af hensyn til hans egen sikkerhed. Politiet tør ikke udelukke, at folk fra det kriminelle miljø af sympati med Brian Sandberg selv vil prøve at finde pistolmanden.

- Hvis han føler jorden brænde under sig skaffer jeg ham gerne en sikker celle i Vestre Fængsel. Han kan blot henvende sig, siger politikommissær Henning Schou Kofoed, drabs-sektionen.

Henvendelser i sagen kan rettes til Københavns Politi, drabssektionen, tlf. 33141448.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: