20-årige Simon Skovmand blev stukket ihjel lillejuleaften.
20-årige Simon Skovmand blev stukket ihjel lillejuleaften. Foto: Privatfoto

Familien skal tegne portræt af forholdet mellem far og søn i juletragedien fra Bramming

Hvorfor blev den 20-årige Simon Skovmand stukket ihjel med en urtekniv natten til lillejuleaften? Motivet for det tragiske drab er fortsat en gåde for Syd- og Sønderjyllands Politi, der ikke er kommet det nærmere, siden den 46-årige far blev sigtet for drabet og varetægtsfængslet den 24. december.

- Det er forholdsvis begrænset, hvad den sigtede kan bidrage med. I hvert fald i forhold til et motiv. Han nægter, og mere ned i detaljen kan jeg ikke rigtig komme, siger vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

SS i billede fra gerningssted

SS indsat 4

Simon Skovmand blev fundet dolket ihjel i en opgang på Storegade i Bramming om morgenen lillejuleaften. Han var dræbt ved to stik i brystet med en urtekniv, og hans 46-årige far blev kort efter anholdt.

Selv om politiet stadig ikke aner, hvad der ligger forud for drabet, har efterforskningsholdet fået lov at holde juleferie, fortæller viceinspektøren.

- Vi er så langt med vores efterforskning, at vi har kunnet varetægtsfængsle, så nu lader vi både familien og kredsen af personer omkring den dræbte i fred i julen. Også vores personale har fået fri, og så genoptager vi arbejdet i morgen, siger Bent Thuesen, der håber, at der torsdag kan blive kastet lys over den tragiske historie.

- Vi skal have lavet en del afhøringer og undersøgelser på gerningsstedet i morgen. Det er primært familie, venner og den nære omgangskreds, vi skal snakke med, og det kan forhåbentlig hjælpe os med at få tegnet et billede af det forhold, der har været mellem far og søn. På den måde kan vi muligvis finde et motiv, siger han.

Ved grundlovsforhører kom det frem, at den 46-årige er sigtet for at have stukket sin søn to gange i brystet med en urtekniv, der skulle have et 20 centimeter langt knivblad.

Simon Skovmand, der til dagligt boede i København, var taget hjem på juleferie, da drabet fandt sted. Han havde angiveligt været på værtshus med sin far, før han blev dræbt, men der er endnu ikke kommet svar på blodprøver, der skal afsløre, om far og søn havde alkohol i blodet. Ifølge politiet blev han dræbt mellem klokken 0.45 og 8.14 søndag.

Bent Thuesen betegner i øvrigt familien til den dræbte og hans far som 'helt almindelig'.

SMS

Tophistorier

Klub meldte Laudrup ud: Men den danske legende har en anden version
Michael Laudrup: »Jeg har ikke underskrevet nogen kontrakt. Ikke med Al-Rayyan, Valencia eller nogen anden.«

Klub meldte Laudrup ud: Men den danske legende har en anden version

Wozniacki fortsætter ufortrødent: Besejrer tidligere US Open-vinder
Caroline Wozniacki vandt mandag sin første kamp ved Wuhan Open. Scanpix/Toru Yamanaka

Wozniacki fortsætter ufortrødent: Besejrer tidligere US Open-vinder

Kvinde påkørt af bus: Blev fløjet på Rigshospitalet med alvorligt kvæstet ben
En 65-årig er påkørt af en bus ved Søndre Alle i Køge.

Kvinde påkørt af bus: Blev fløjet på Rigshospitalet med alvorligt kvæstet ben

Barnebarn slog alarm: Sådan døde Arne Melchior
Mindehøjtidelighed i synagogen i Krystalgade tilbage i februar 2015. Arne Melchior, og bag ham Søren Pape.

Barnebarn slog alarm: Sådan døde Arne Melchior

Christiane har født: Han ligner sin mor på en prik
Her ses Christiane Schaumburg-Müller på den røde løber for fire måneder siden.

Christiane har født: Han ligner sin mor på en prik

Politi efterlyser Volvo: Kan være gerningsmænd bag fynsk motorvejstragedie
Det er en Volvo, som minder om denne, et vidne angiveligt har set.

Politi efterlyser Volvo: Kan være gerningsmænd bag fynsk motorvejstragedie

Rystende billede af IS-sexslave gik verden rundt: Sandheden bag kan dog være en anden
Foto: Twitter

Rystende billede af IS-sexslave gik verden rundt: Sandheden bag kan dog være en anden

Afsløret af brandsår: 17-årig dreng er anholdt for bilbrand
Fredag aften og natten til lørdag var der igen flere bilbrande i Københavnsområdet. Her slukker brandvæsenet en brand i en bil i Gentofte.

Afsløret af brandsår: 17-årig dreng er anholdt for bilbrand

Hitter på Facebook