Københavns Politi mener ikke, at dårlig efterforskning er skyld i, at Tunnelmanden fik lov at hærge kvinder på samme sted i tre år.

12 gange blev tilfældige unge kvinder flået af deres cykel ved to sammenhængende tunneller i det nordlige København. 12 gange voldtog, røvede eller sexkrænkede tunnelmanden sine ofre over en periode på tre år. Men allerede efter andet overgreb havde politiet fat i ham, der nu er tiltalt. Han passede på signalementet, men man lod ham gå.

Den tiltalte nægter sig skyldig i hovedparten af overfaldene, men har tilstået bl.a. det andet overfald, hvor han stjal en telefon.

Hvorfor standsede I ham ikke allerede dengang?

- Det er fordi, der ikke var nogen alarmklokker, der forbandt de to sager. Den her sag blev betragtet som et simpelt tyveri. Han havde en ret god forklaring på, hvorfor han havde telefonen, og han havde ingen tidligere straffe. Så man vurderede ikke, at han skulle sigtes, siger Jens Møller, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi, og dermed øverste ansvarlige for efterforskningen.

Nævningesagen mod den såkaldte Tunnelmand kører i disse dage ved Retten på Frederiksberg. Her er det bl.a. kommet frem, at man efter anklageskriftets andet tunneloverfald på en kvinde - den 15. januar 2010 - havde den nu tiltalte inde til afhøring, idet han var i besiddelse af kvindens mobiltelefon. Den havde han fundet på en containerplads, lød hans forklaring. En forklaring, som politiet altså hoppede på og derfor lod ham gå.

Havde man i stedet taget en dna-test af manden, ville man have opdaget, at han havde en dna-profil, der med uhyre stor sandsynlighed passede på den dna, som man fandt få uger tidligere, efter en 20-årig kvindelig cyklist den 30. oktober 2009 blev brutalt voldtaget ved samme tunnel.

Hvorfor tjekkede I ikke hans dna, når en kvinde var blevet voldtaget næsten samme sted få uger forinden?

- Fordi vi ikke havde ret til at tage hans dna, idet han ikke var sigtet. Derudover var det signalement, som den voldtagede gav, væsentligt forskelligt fra den her mand. Hendes beskrivelse var af en væsentligt mindre mand. Så vi havde ingen grund til at se nogen sammenhæng.

Sagen kompliceres yderligere af, at de 226 meter mellem de to tunneler samtidig afgrænser to politikredse. Københavns Vestegns Politis efterforskere stod derfor for at lokalisere den stjålne mobiltelefon, mens Københavns Politi har efterforsket den verserende sag.

Var dårlig kommunikation årsagen til, at I ikke så mønsteret?

- Kredsene kommunikerer ikke sammen om tyverisager, som vi for eksempel gør med indbrud. Men nej, jeg mener ikke, vi har overset nogle alarmklokker, da der i det ene tilfælde er tale om en rigtig grov voldtægt og så det her tyveri. Vi har ingen systemer til at koble de to ting sammen. Havde han stjålet noget under voldtægten, så skulle vi måske have set forbindelsen.

 

Manden fortsatte derfor tilsyneladende ufortrødent sin hærgen af unge kvinder. Kvinder hvoraf enkelte måtte lade sig psykisk indlægge som følge af mødet med manden i tunnelen. Det var først ved overgreb nummer syv - mod en 18-årig kvinde den 12. maj 2012 - at politiet opdagede dna-matchet til den første voldtægt, og dermed at der formentlig var tale om én og samme gerningsmand.

Alligevel tænkte ingen på, at kalde den oprindeligt mistænkte ind igen. Yderligere fem kvinder blev hans ofre, før nogen omsider greb ind.

Er det godt politiarbejde, synes du?

- Jeg mener ikke, at det er dårligt politiarbejde. I bagklogskabens ulideligt klare lys ville jeg da have ønsket, at vi havde kaldt ham ind noget før, men sådan som virkelighedens verden er skruet sammen, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle have opdaget sammenhængen.

Først da manden 31. oktober 2012 kom til at køre ind i en asfaltmaskine, kom politiet på sporet af manden, idet vidner her så manden gemme effekter fra et netop begået overfald i en busk, inden ambulancen kom.