Nye billeder fra Brorson Kirken.

Politiet filmede også uden for kirken

For at kunne se WebTV kræves den seneste udgave af Adobe Flash Player installeret, den kan hentes på http://get.adobe.com/flashplayer/

Københavns Politi har gennemset sit materiale fra Brorsons Kirke og fundet optagelser af begivenhederne uden for kirken. Det materiale offentliggøres nu.

Efter at der er sået tvivl om politiets forklaringer om aktionen i og uden for Brorsons Kirke på Nørrebro i København har Københavns Politi gennemset sine videooptagelser fra aktionen og fundet nye optagelser, som nu er offentliggjort.

Oprindelig offentliggjorde Københavns Politi sine videooptagelser inde fra Brorsons Kirke, da politiet hentede et antal irakiske asylansøgere, og oplyste, at der ikke var videooptagelser af urolighederne uden for kirken. Torsdag viste amatørvideooptagelser lagt ud på YouTube imidlertid billeder af fotograferende betjente uden for kirken.

Nu har politiet undersøgt den originale videodokumentation og fundet ud af, at en fotograferende politimand også optog billeder af politiaktionen uden for kirken.

Af en pressemeddelelse, som Københavns Politi udsendte fredag eftermiddag, skriver politiet, at det ved planlægningen af aktionen kun var meningen at filme inde i kirken.

Imidlertid slukker den politimand, der filmer, på et tidspunkt kameraet og forlader kirken for at optage udenfor, da han hører, at der er "tumult".

- Her tændte han kameraet i overensstemmelse med normal praksis for bevissikring i forbindelse med uroligheder. Kameraet blev efter nogen tid ramt af slag. Herefter opgav han videre videooptagelse, skriver Københavns Politi i pressemeddelelsen.

Det er betjentens optagelser uden for kirken, som politiet nu offentliggør på sin hjemmeside og stiller til rådighed for pressen. Offentliggørelsen skete, straks politiet blev opmærksom på optagelserne, hedder det.

Københavns politidirektør, Johan Reimann, siger, at politiet har anstrengt sig for at vise åbenhed over for medierne i sagen om Brorsons Kirke.

- Det er ærgerligt og beklageligt, at vi ikke var opmærksomme på denne sekvens, og at den ikke er kommet med på den oprindelige dvd, siger Johan Reimann.

Han mener, at de nye videooptagelser viser, at politiet "søgte at løse opgaven med størst mulig ro og skånsomhed".

- Vi har ikke forsøgt at skjule noget, og det har vi heller ikke haft grund til, siger Reimann.

Selv om offentliggjorte billeder fra aktionen uden for kirken kunne tyde på flere fotograferende betjente, fastholder Københavns Politi, at der alene har været anvendt ét kamera. Desuden fastslås det, at politiet ikke filmede irakerne, da de var kommet ind i politibussen, eller da de blev af modtaget på Bellahøj Politistation.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: