Opdatereret: Anette Hinsch er blevet fundet i god behold.

51-årige Anette Hinsch er tirsdag aften forsvundet fra sit hjem i Bagsværd. Hun er svært dement, og politiet opfordrer nu borgere til at hjælpe med at lede efter hende.

Det skriver Vestegnens Politi på Twitter.

Politiet fortæller, at de leder efter Anette Hinsch med både hunde og helikoptere i området syd for Vandkarsevej i Bagsværd.

De opfordrer folk i området til at hjælpe med at lede, men beder om, at man undlader at gå ud for at lede i Smørmosen.



Dette er fordi, politiet selv arbejder derude og af hensyn til hundenes fært. Desuden beder politiet om, at man undlader at gå rundt i grønne områder for at lede.

Til gengæld opfordrer de folk i området til at kigge efter den 51-årige kvinde i udhuse og lignende.