Københavns Vestegns Politi efterlyser vidner til en episode efter lørdagens fodboldkamp mellem Brøndby IF og F.C. København, hvor en 20-årig mand blev overfaldet og udsat for grov vold.
Overfaldet skete omkring klokken 18.15 på hjørnet af Brøndbyvester Boulevard og Park Allé, og den 20-årige mand blev blandt andet sparket flere gange i ansigtet.
Han blev efterfølgende kørt i ambulance til hospitalet, hvor han sent lørdag fortsat bliver behandlet for skader i ansigtet.
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og efterlyser vidner, som har set overfaldet eller i øvrigt har oplysninger i sagen.
Henvendelser kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.
BNB
Del: