Nordsjællands Politi leder fortsat efter en ung dansk mand, som fredag eftermiddag i Helsingør stak en 19-årig mand fire gange med en kniv.

Har man set noget - eller har man andre oplysninger om sagen - bedes man kontakte politiet ved at ringe 114, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Hans Jakob Rechendorff.

Knivstikkeriet fandt sted omkring klokken 14.55 i krydset ved Mads Holms Vej, Gefionsvej og Gurrevej.

To unge mennesker var kommet kørende i en Audi på Mads Holms Vej. Bagved kørte en lys BMW, som de følte sig provokeret af. Det endte med, at føreren af BMWen blokerede vejen og stak passageren i Audien to gange i armen og to gange i højre side af brystet.

Gerningsmanden beskrives som dansk, lys i huden, midt i tyverne, cirka 185 centimeter høj, almindelig af bygning og var iført en lys sweater og cowboybukser.

BNB