Politiet efterlyser pinkode-lurere

En ældre kvinde fik stjålet et større beløb, da to kvinder lurede hendes pinkode. Nu efterlyser politiet gerningskvinderne.

En uheldig 71-årig kvinde fik først i juni luret sin pinkode, da hun betalte med dankort i Fakta i Humlebæk Centret. Efterfølgende blev kortet stjålet og kontoen tømt for 9.500 kroner fra en automat i Helsingør. Nu efterlyser Nordsjællands Politi de to gerningskvinder, der blev fanget af bankens overvågningskameraer.

De to kvinder er mellem 20 og 25 år og almindelig af bygning. Den ene er ca. 160 cm høj og iført sorte shorts og hvid t-shirt. Den anden er 170 cm høj, muligvis gravid og iført sort nederdel, sort jakke og sort og hvid stribet bluse. Begge kvinder bar tørklæder.

Henvendelser i sagen bedes rettet til politibetjent Søren Rasmussen, email: sra029@politi.dk.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.