Københavns Politi fortæller nu, at den forsvundne 17-årige pige, Natasja, er fundet i god behold.

Hun blev fundet af politiet på Vesterbro i København, fortæller vagthavende i Københavns Politi.

Tidligere lørdag aften efterlyste Københavns Politi den 17-årige pige i to meddelelser på Twitter. Hun beskrives som 169 cm høj, kraftig af bygning og med brunt hår. Hun er iført sort/hvide bukser, sort dynejakke og gummisko.

Vagtchef hos Københavns Politi, Lars Westerweel, ønskede tidligere lørdag aften ikke at uddybe, hvorfor den 17-årige pige var efterlyst.

»Vi savner hende, og det gør hendes pårørende også. Jeg har ingen andre oplysninger, end dem vi allerede har sendt ud,« sagde Lars Westerweel til BT.

Det skrev Københavns Politi tidligere på Twitter: