Sydsjællands Politi efterlyser den 13-årige Betina Skovby Andersen fra Næstved, som ikke er set siden onsdag eftermiddag.

Betina er sidst set ved halv to-tiden onsdag, hvor hun forlod sin skole og gik i retning af Næstved Banegård sammen med en cirka 20-årige mand.

Politiet formoder, hun er taget med toget, men hverken hendes pårørende eller politiet har nogen formodning om, hvor hun kan være taget hen.

»Vi er 100 procent sikre på, at hun er gået med frivilligt. Hun er taget hjemmefra med en pakket taske og har slukket sin mobil og har forberedt sig blandt andet via Facebook.«

Det siger politikommissær Ole Tøger Rasmussen fra Næstved Politi til bt.dk.

Politiet frygter altså ikke, at pigen har været udsat for noget kriminelt.

»Der er nok snarere været tale om et form for oprør,« siger han og tilføjer, at det er ulovligt at have hende boede uden forældrens tilladelse, da hun jo er mindreårig.

Politiet har en teori om, at hun kan have fået kontakt til den unge mand via de sociale medier.

Betina Skovby Andersen beskrives som følgende:

Mellem 150 og 155 centimeter høj, almindelig af bygning, lys i huden og med skulderlangt lysbrunt hår. Hun var iført blå leggins, sorte Puma sneakers, sort nylonvindjakke med sort/hvide ribkanter og har muligvis en blå kasket på. Hun bar på en blå og pink rygsæk (skoletaske) og en sort nylonsportstaske.

Har du set Betina eller ved, hvor hun er, så kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 114.