Den person, der blev fundet død i Aarhus Havn tirsdag, er den forsvundne Nick Langkjær.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.
Den 24-årige mand havde været forsvundet siden 29. januar efter en tur i byen i Aarhus.
Men det ville politiet på det tidspunkt ikke bekræfte.
Onsdag er der så blevet holdt ligsyn, som fastslog, at der var tale om den 24-årige mand, skriver politiet i pressemeddelelsen.
Politiet oplyser desuden, at der er intet, der tyder på, at han har været udsat for en forbrydelse.
Det var tirsdag eftermiddag, at en død person blev spottet i sejlrenden og bjærget ved Træskibshavnen i Aarhus.
/ritzau/