En person er tirsdag formiddag fundet død efter en drukneulykke ved Rødvig Stevns, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er tale om en 67-årig mandlig erhvervsdykker, der omkom, da han skulle fjerne et reb fra en skibsskrue. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi nu på Twitter.

Ifølge sn.dk, skulle den 67-årige, som var en erfaren fritids- og erhvervsdykker, have fået et ildebefindende under dykket.

»Der er tale om en tragisk ulykke, der formentlig kunne være sket hvor som helst. Nu fik han så et ildebefindende under vandet, og det fik nogle fatale konsekvenser,« fortæller politiets indsatsleder Flemming Krog-Meyer til sn.dk.

Sagen behandles som en arbejdsulykke, oplyser politiet, der er i gang med at underrette de pårørende.

BNB