OPDATERING: En opmærksom borger fandt søndag Vinnie i god behold i Valby, oplyser politiet.

Siden middagstid lørdag har en ældre dement kvinde med fornavnet Vinnie været forsvundet fra sit plejehjem i København.

Et kort øjeblik troede Københavns Politi ellers, at det var lykkedes at finde den 73-årige demente kvinde, men det viste sig at være en anden 'ældre medborger', som nu er blevet hjulpet hjem.

Det fortæller vagtchef Henrik Brix til BT.

»Så hun er stadig savnet,« siger han.

Vinnie blev sidst set kl. 13.00 lørdag eftermiddag på Agnes Henningsens Vej i København, hvor hun bor. Hun er dement og kan ikke selv finde hjem, oplyser politiet.

Kan være taget med toget

Hun er før gået hjemmefra og hoppet på et tog, da hun er 'meget glad' for at køre med S-tog/tog. Derfor har politiet også orienteret DSB og Movia om efterlysningen.

Selvom politiet fortsat leder efter hende, er det dog en svær opgave, fortæller Henrik Brix.

»Vores store problem er, at vi ikke rigtigt ved, hvor vi skal lede henne. Hun er tidligere taget med toget, og hvis hun også har gjort det denne gang, så kan huske være kommet et stykke væk,« siger han.

Derfor håber politiet, at der er nogle med vågne øjne ude i landet, som får øje på hende.

»Vi håber, der er nogen, der får øje på hende et sted og kontakter os, så vi kan få hende hjem igen,« siger vagtchefen.

Vinnie beskrives som:

  • 73 år.
  • 160 centimeter høj.
  • Almindelig af bygning.
  • Iklædt blå dynejakke og sorte bukser.
  • Medbringer en posetaske.

Hvis du har set Vinnie, bedes du kontakte Københavns Politi på 114.

73-årige Vinnie.
73-årige Vinnie. Foto: Københavns Politi
Vis mere

På kortet: Agnes Henningsens Vej på Nørrebro i København.
På kortet: Agnes Henningsens Vej på Nørrebro i København. Foto: Google Maps.
Vis mere