Politiet dømt for krænkelse af menneskerettigheder

Politidirektør: 'Tortur' mod demonstranter var 'rigtigt'

Forrige knap 01|02 Næse knap

Politidirektør Johan Reimann mener, at Københavns Politi 'handlede rigtigt', da det ulovligt tilbageholdt et større antal mennesker under klimatopmødet - og behandlede demonstranterne så uværdigt, at deres menneskerettigheder blev krænket.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse, der er sendt ud i Johan Reimanns navn med overskriften 'Politiet handlede rigtigt, men burde have gjort det bedre'.

- Hvis jeg skal sammenfatte Østre Landsrets dom, så siger den, at vi handlede rigtigt i situationen ved at gribe håndfast ind, men at vi skulle have gjort det anderledes og bedre, siger Johan Reimann i pressemeddelelsen.

Østre Landsret afsagde onsdag dom i sagen og nåede frem til, at Københavns Politi med sin adfærd under klimatopmødet brød artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - herunder artikel 3, der siger, at 'Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.'

- De fem dommere, der har behandlet sagen, har været enige om, at frihedsberøvelserne den 12. december 2009 var ulovlige. Landsretten har samtidig fundet, at behandlingen af de 178 personer på Amagerbrogade må anses for værende i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3’s forbud mod nedværdigende behandling, skriver Østre Landsret om afgørelsen.

Advokat Knud Foldschack, der repræsenterede ulovligt frihedsberøvede i sagen, er 'chokeret' over pressemeddelelsen.

- Johan Reimann og Københavns Politi overtrådte fire artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - herunder artikel 3 om tortur, artikel 10 om ytringsfrihed og artikel 11 om forsamlingsfrihed. Det vil sige, at Johan Reimann påstår - efter i to instanser at være dømt for at udøve bl.a. tortur mod mennesker, der demonstrerer - så siger han, at 'det var rigtigt'. Det er beskæmmende, siger Knud Foldschack.

I pressemeddelelsen beklager Johan Reimann også politiets indsats. Han sender dog samtidig bolden videre til den såkaldte 'sort blok', der var årsag til, at politiet greb til massetilbageholdelserne den december-dag.

-  Vi vil gerne benytte lejligheden til igen at beklage over for demonstranter og andre, hvis frihedsberøvelse nu er anset for ulovlig, at de kom til at lide under, at der blandt demonstranterne var en del, som havde ondt i sinde, siger Johan Reimann.

- Østre Landsrets dom fortæller os, at vi under COP15 ikke var gode nok til at sortere i gruppen af demonstranter og at vores dokumentation for den enkelte frihedsberøvelse burde have været bedre. Det lærer vi af, og vi vil indarbejde disse krav i vores fremtidige politioperative arbejde.

Den vurdering er Knud Foldschack dog ikke enig i. Han mener samtidig, at Johan Reimann med sine udtalelser gør kløften større mellem politiet og folk, der vil bruge deres grundlovssikrede rettigheder til at demonstrere for klimaet.

- Jeg vil gå så langt at sige, at ja, politiet handlede rigtigt i 10 minutter af et 12 timers forløb. Det er det, Østre Landsret siger. Man har i to indstanser meget klart sagt, at politiet har behandlet op mod 1000 mennesker forkert. Så er det beskæmmende, at man ikke bare skynder sig at betale erstatning og uden forbehold siger undskyld, siger Knud Foldschack.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: