Danskere har kimet politiet ned med navne på fire mænd, der i går bankede en ansat i Netto.

Københavns Politi har fået en lang række henvendelser fra danskere, der vil fortælle navnene på de fire mænd, der i går overfaldt ansatte i en Netto-butik på Nørrebro. De fire uddelte så mange tæv i ansigtet på en Netto-ansat, at han måtte på hospitalet.

I eftermiddag blev en af de fire, der er mistænkt for overfaldet anholdt. Efter videoklippet torsdag aften blev vist i tv-nyhederne, har politiet fået endnu et par navne fra danskere, der mener at kunne genkende overfaldsmændene.

- Og de personer skal vi nu ud og tale med, så vi kan finde ud af om de er overfaldsmændene. Det er det, at billederne her til aftes er vist i tv, som har fået danskere til at reagere, siger vagtchef Thomas Dyhr fra Københavns Politi.

Politiet oplyser, at de stadig gerne vil have informationer fra danskere, der skulle have informationer om overfaldet.