En lang og smertefuld strid mellem mor og datter i den stenringe Færch-familie, der har sager om hustruvold, brandstiftelse og magtmisbrug på samvittigheden, skulle endelig have haft et punktum i denne uge.

Tobaksenken bag dynastiet Skandinavisk Tobakskompagni Tineke Færch har sagsøgt sin egen adoptivdatter Merethe Færch for intet mindre end 276 millioner kroner i en sag, hvor moderen beskylder sin datter for at have snydt hende for mange millioner kroner tilbage i 2006.



Sagen skulle have været for retten i Helsingør mandag, men Tineke Færchs advokat gennem mange år Preben Stuer Lauridsen er helt uventet død - 72 år gammel. Han er blevet betegnet som en af sin generations skarpeste og mest usædvanlige jurister og har haft en række selskaber som kunder.

Den 80-årige Tineke Færch føler, hendes datter og svigersøn pressede hende til at sælge en yderst værdifuld aktiepost i Færch Holding til en kvart milliard til datteren under flaske forudsætninger.

Tobaksenken, der var gift med med den afdøde rigmand Stener Færch fra Færch-dynastiet, har forklaret i byretten og landsretten, at hun på et møde tilbage i 2006 blev overbevist om, at Merethe Færch og hendes to børn ville blive ruineret af en voldsom skatteregning på 65 mio. kroner, hvis ikke hun straks solgte sine Færch-aktier til datteren frem for at vente med at overdrage dem til hende efter sin død.

Siden blev værdien af aktieposten mangedoblet, da den amerikanske tobaksgigant British American Tobacco i 2008 købte sig ind i Skandinavisk Holding, som Færch Holding havde en stor aktiepost i.

Færch-familiens advokat Mads Behrendt var tilstede på det efterhånden famøse møde mellem mor, datter og svigersøn, og han overbeviste Tineke Færch om at sælge aktierne - velvidende at de ville stige i værdi ifølge enken.

Den 80-årige enke har tidligere sagsøgt familieadvokatens firma Lind Cadovius for 44 millioner kroner for deres påståede dobbeltrolle i sagen, men hun tabte søgsmålet.

Og nu bliver sagen altså trukket i langdrag og føjer endnu et kapitel til en fortælling om en dansk rigmands-familie, der har været i evig strid med sig selv siden 1990'erne. I 1993 blev broderen til Færch-dynastiets nuværende topfigur Lone Færch anklaget for hustruvold. Kronprinsen i tobaks-firmaet Niels Færch var tiltalt for næsten at have kvalt sin kone Lis, og familien blev for alvor kendt uden for Holstebro, hvor de kommer fra.

Niels Færch blev dog frifundet, men dommen vakte genklang helt inde på Christiansborg, fordi begrundelse for frifindelsen var, at vold var en accepteret del af samlivet.

Familien har også være anklaget for misbrug af lokale banker og det lokale skolevæsen.

Preben Stuer Lauridsens uventede død er et kraftigt tilbageslag for Tineke Færchs retssag, og hun skal nu ud og finde en ny advokat. Hendes rådgiver Michael Teschl er i sorg over dødsfaldet.

- Prebens pludselige død er både professionelt - men i særdeleshed på det personlige plan - et meget stort tab. Hans visdom og menneskelige varme var helt unik og vil blive savnet. Han var en strålende strateg, en stor juridisk begravelse og en helt igennem fantastisk ven og mentor for mig