Tirsdag nat røvede to maskerede gerningsmænd en spillehal på Gl. Køge Landevej i Sydhavnen i København. Politiet efterlyser vidner.

Omkring klokken 1.30 i nat truede to maskerede gerningsmænd sig til kontanter fra spillehallen Casino. De fik også jetoner med sig og en vekselautomat.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Kristian Aaskov til BT.

Ingen kom til skade under røveriet, men ekspedienten blev naturligvis voldsomt forskrækket, tilføjer han.

Kristian Aaskov oplyser, at politiet ikke har meget at gå efter, da røverne var maskerede.

»Vi kender ikke deres alder, men det er efter alt at dømme tale om en andengenerationsindvandrer og en mand af afrikansk afstamning,« fortæller han.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114.