Politiets Efterretningstjeneste har, i langt de fleste tilfælde med støtte fra Justitsministeriet, i cirka 200 tilfælde afvist professor, dr. pihl. Bent Jensen fra Center for Koldkrigsforskning og hans medarbejdere adgang til en række hemmelige oplysninger fra koldkrigstiden eller nægtet Bent Jensen at omtale centrale oplysninger, han har fået adgang til. Det gælder især en række detaljerede oplysninger om danskere, herunder især personer i Socialdemokratiet, Radikale og SF, der under Den Kolde Krig var under mistanke for at samarbejde tæt med fjenden i øst.
Læs hele BTs serie: Kold krig - stadig varm
I flere breve til Bent Jensen skriver Politiets Efterretningstjeneste, at der ‘ikke kan ske afklassificering af ikke tidligere offentliggjorte oplysninger om danske kontaktpersoner, der har været i forbindelse med medarbejderne på en udenlandsk repræsentation i Danmark” - ‘afklassificere’ betyder, at materialet kan offentliggøres, den ‘udenlandske repræsentation’, PET nævner, er den sovjetiske ambassade i København og ‘medarbejdere’ er KGB-officerer.
PET har for eksempel nægtet Center for Koldkrigsforskning at røbe indholdet i dokumenter som ‘Notits af 15. marts 1990 vedr. MF’er for Det Radikale Venstre’, ‘Notis af 8. juli 1986 vedrørende MF’er for Socialdemokratiet’ og ‘Udskrift fra sagssystem af 26. november 2009 vedrørende MF’er for Socialistisk Folkeparti’, ‘Notat vedr. russisk kultivering af dansk statsborger’, ‘Notat af 24. maj 1985 vedr. Gert Petersen, SF’, ‘Notat af 10. januar 1986 vedr. Det Radikale Venstre’, ‘Notat fra marts 1978 vedr. SF og Radikale’ - blot for at nævne enkelte eksempler.
Disse oplysninger har den nu afgående chef for Politiets Efterretningstjeneste, politimester Jakob Scharf, besluttet at hemmeligholde, og det bliver derfor ‘et amputeret’ forskningsværk om Danmark under den kolde krig, der med års forsinkelse udkommer februar næste år, siger professor Bent Jensen.
- Vi er desværre ikke i stand til at give en så god og fyldestgørende beskrivelse som vi gerne ville, især ikke når det gælder oplysninger om de sovjetiske forsøg på at påvirke betydningsfulde personer i det danske samfund. I nogle tilfælde må vi ikke nævne folks navne, i andre tilfælde er det organisationer, politiske partier og grupperinger, og det er stærkt utilfredsstillende, fordi den opgave, vi blev stillet, blandt andet var at beskrive den fjendtlige påvirkning, siger professor Bent Jensen.
Bent Jensen er så provokeret over især PETs og Justitsministeriets ‘helt urimelige lukkethed’, at han et stort antal gange i to-binds værket ‘Ulve, får og vogtere - Den Kolde Krig i Danmark 1945-1991’ har indsat små hamre og segl - Sovjetunionens officielle symbol, der prydede diktaturstatens røde fane - i teksten alle de steder, hvor Bent Jensen er blevet nægtet at offentliggøre oplysninger fra især PETs arkiver.Politiets Efterretningstjeneste bad i et notat, dateret den 9. september 1985, Udenrigsministeriet om at udvise to sovjetiske diplomater, der under dække fungerede som KGB-officerer og havde et omfattende kontaktnet til danske meningsdannere, blandt andet fotograf Jacob Holdt, journalist Jørgen Dragsdahl, SFs formand Gert Petersen, Informations chefredaktør Torben Krogh og andre.
Notatet indeholdt en liste over danskere, der var så tæt på KGB, at PET ønskede de to diplomater udvist for deres forsøg på at påvirke de danske meningsdannere, men Bent Jensen og Center for Koldkrigsforskning er blevet nægtet at røbe navnene på stort set alle de pågældende danskere, selv om der er tale om centrale og indflydelsesrige personer fra den tid.
- Jeg overvejede at indsætte gravsten eller kors, men det var alligevel for makabert. Så overvejede jeg blanke sider, men det ville være spild af papir, så nu bliver det hammer og segl. Jeg ser det som en service overfor de skatteydere, der har betalt dette forskningsprojekt, og som har krav på at vide, at der stadig er vigtige ting, de ikke må vide, siger Bent Jensen.
PET begrunder afslag på at nævne oplysninger, der blandt andet vedrører kendte politikere, meningsdannere og journalisters omgang med ansatte fra den daværende sovjetiske efterretningstjeneste KGB, med, at det kan skade ‘rigets sikkerhed’ PETs ‘efterforskningsmetoder’ samt forholdet til ‘fremmede magter’.
Center for Koldkrigsforskning blev oprettet i 2006 efter ønske fra Venstre, konservative og Dansk Folkeparti. De tre partier undrede sig over og var utilfredse med den ‘officielle’ koldkrigsrapport, der året før var udgivet af Dansk institut for Internationale Studier, og som betydeligt nedtonede truslen fra Sovjetunionen frem til 1989 og i øvrigt stort set intet nærmere røbede om de danskere, der arbejdede tæt sammen med Sovjet og de øvrige østmagter. Danmark har angiveligt kun i yderst beskedent omfang haft ‘rigtige’ spioner, der har udleveret hemmelige dokumenter eller lignende, men det står klart, at et større antal mennesker havde nære relationer til KGB-folk, og at de i et eller andet omfang kan være ‘brugt’ - som såkaldte påvirkningsagenter - til at tjene sovjetiske interesser ved blandt andet forsøge at svække dansk støtte til NATO, kæmpe for at indføre en atomvåbenfri zone og forhindre opstilling af atomraketter.
Brian Mikkelsen, der var konservativ justitsminister i 2009, hvor Bent Jensens arbejde var på sit højeste, har overfor Folketinget garanteret, at Bent Jensen kunne få adgang til alle de akter, som den dengang igangværende kommission, der undersøgte Politiets Efterretningstjenestes forhold, havde adgang til, nemlig i praksis alt, men sådan blev det ikke.
Det materiale, der måske er mere centralt end noget som helst andet fra den kolde krigs tid, nemlig referaterne fra regeringens to sikkerhedsudvalg, der beskæftiger sig med alle sager af betydning for Danmarks sikkerhed - dels Embedsmændenes Sikkerhedsudvalg, der tæller departementscheferne i Stats-, Udenrigs-, Justits-, og Forsvarsministeriet samt de to efterretningschefer, dels Regeringens Sikkerhedsudvalg, der består af selve de fire ministre - er i betydeligt omfang hemmeligholdt for Bent Jensen, selv om dette materiale er helt afgørende, fordi det formodes, at udvalget har haft navnene på alle de danskere, der var under mistanke for at have for nære relationer til fjenden, på bordet.
Og det er PET, der står bag hemmeligholdelsen.
Politisk direktør i Udenrigsministeriet, Michael Starbæk Christensen, siger:
- Det er korrekt at der blev foretaget en screening af materialet, inden Bent Jensen fik adgang, med henblik på at fjerne dét, som var for følsomt og som ikke vedrørte Jensens forskning, siger han. Christensen forklarer, at Bent Jensen ikke har haft fuld og fri adgang, han var underlagt restriktioner, der betød, at særligt følsomt materiale kunne nægtes ham.
Professor Bent Jensen:
- Der var simpelthen klippet store stykker ud af referaterne, så det undertiden lignede juleklip. Jeg læste det, der var tilbage efter saksen, men ikke i et eneste tilfælde har jeg fået lov til at bruge selv den mest banale oplysning fra for 50 år siden. Jeg ville gerne have set de fraklippede oplysninger, og det ville måske have været relevant at viderebringe dem i værket. De kontakter, der har været mellem KGB-ansatte og danske statsborgere, har været så skadelige og så betydelige, at KGB-folk blev planlagt udvist på den baggrund, og jeg mener, at det ville være interessant for den danske offentlighed at vide, hvor mange danske statsborgere en KGB-agent var i stand til at kultivere, og hvor disse danskere befandt sig i det danske samfund, siger professor Bent Jensen.
Lektor, ph.d. og specialist i den kolde krigs historie, Thomas Wegener Friis fra Syddansk Universitet, er bedrøvet over, at der nu snart sættes punktum for mere end et tiårs koldkrigsforskning, uden at den fulde historie er fortalt. For ham handler det ikke om at ‘hænge nogle ud’, men om retten til vores fælles historie.
-Det er ikke, siger Wegener Friis, ‘og det er PETs skyld, muligt at tegne et helt billede af, hvad der skete i Danmark under den kolde krig, og dermed er det umuligt at drage nogen lære af det, der skete dengang. Hvis man tror på, og det gør jeg som historiker, at historieskrivning er vigtigt, også for fremtiden, så betyder PETs afslag, at vi står med en amputeret fortælling om en af de mest interessante perioder i nyere Danmarkshistorie.’
PET oplyser i et skriftligt svar, at en række oplysninger ikke kan røbes af hensyn til blandt andet andre landes efterretningstjenester.
