KØB PLUS!

PET afviser at have overvåget Sass

PET afviser TV2's oplysninger om, at efterretningstjenesten direkte har overvåget eller aflyttet Henrik Sass Larsen.

- TV2's oplysninger om, at PET skulle have foretaget overvågning eller aflytning rettet mod Henrik Sass Larsen, er ikke korrekte.

- PET har heller ikke haft grundlag for at foretage sådanne efterforsknings skridt rettet mod Henrik Sass Larsen, oplyser chefen for PET, Jakob Scharf, i en udtalelse til Ritzau.

Henrik Sass Larsen-sagen dag for dag

TV2 oplyste torsdag, at PET overvågede Henrik Sass Larsen gennem to måneder. Ifølge TV2 havde overvågningen til formål at kortlægge, hvor tæt kontakt den tidligere socialdemokratiske toppolitikere havde med rockermiljøet.

Torsdag aften opfordrede Henrik Sass Larsen PET til at lægge alt materialet åbent frem.

- Jeg foretager mig ikke noget ulovligt og har aldrig gjort det. Jeg forstår overhovedet ikke, hvorfor jeg skulle være omfattet af at blive overvåget af efterretningstjenesten, sagde han torsdag aften.

/ritzau/
 
Hvad mener du om Sass Larsen-sagen?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T.