En person er mandag formiddag blevet fundet død i Kolding Havn. Det oplyser Kolding Brandvæsen ifølge jv.dk.

Personen blev fundet klokken 10, hvor forbipasserende ringede efter alarmcentralen.

»Der var nogle, der gik rundt på lystbådehavnen, som havde set, hvad der lignede en person, og derfor blev vi tilkaldt. De kunne se, der lå noget i vandet,« siger indsatsleder Steen Christensen fra Kolding Brandvæsen.

Politiet formoder, at der er tale om en drukneulykke, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, før de pårørende har fået besked, skriver jv.dk.

BNB