En person er fundet død i havnen i Randers.

Politiet er derfor lige nu til stede og arbejder på havnen, oplyser Østjyllands Politi tirsdag middag i en pressemeddelelse.

'Den fundne person har formentlig ligget i vandet og er endnu ikke identificeret', skriver politiet.

Politiet fik anmeldelsen om fundet af den livløse person på havnen i Randers klokken 10:39.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om sagen, før den afdøde er identificeret, og de pårørende er blevet underrettet.