Den 44-årige mand, der blev efterlyst, fordi han mandag aften forlod Nykøbing Falster Sygehus, hvor han var indlagt, er fundet i god behold.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Manden forlod sin stue ved 22.00-tiden og var væk hele natten.

»Manden er behandlingskrævende. Han er indlagt til afrusning, og han skal videre i det psykiatriske system, derfor vil man meget gerne have ham tilbage til hospitalet igen,« forklarer vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Stefan Jensen til bt.dk tirsdag morgen.

BNB