Foto: Brian Bergmann

Folk, der udgiver sig for at være døve og stumme, forsøger ikke nødvendigvis at samle ind til et godt formål. De tager pengene selv.

Både torsdag og fredag kunne man læse i Lokalavisen Roskilde, at politiet modtager anmeldelser på falske indsamlere.

Torsdag var der to unge piger på gaderne i Roskilde, der netop udgave sig for at være både døve og stumme. Fredag var tre personer på spil. Vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Galasz, siger til BT, at det er et hyppigt problem i politikredsen.

»Vi har i dag (fredag, red.) også fået henvendelser i Ringsted. Det kommer lidt i perioder, men jeg overdriver ikke ved at sige, at det har stået på i over et år,« siger Lars Galasz til BT.

Det samme gør sig gældende i Sydsjælland. Her er man ikke sikker på, at det er de samme mennesker, der bliver anmeldt, men meget tyder på det.

»Det kan meget vel være de samme mennesker, vi har med at gøre, men vi når ikke at træffe dem. Vi får dog typisk et signalement på de anmeldte, som minder om dem, vi i forvejen har fået,« siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen, der forklarer, at der typisk er tale om personer af anden etnisk herkomst end dansk.

Læs også: Mor med små børn stopper tricktyv - han angriber hende og spytter hende

Politiet opfordrer borgerne til at anmelde det, når de møder mistænkelige indsamlere, men selvom anmeldelserne kommer ind, er der ikke meget at gøre for politiet.

»Vi reagerer på henvendelserne, men de er hurtige til at skifte position, så vi når dem ikke,« siger Stefan Jensen til BT.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook