Tog to drenge med hjem i sin private bolig for på skift at dyrke sex med dem.
En 29-årig kvinde, der er tidligere pædagog på en institution for unge i Kjellerup, har ved et retsmøde i Randers fredag eftermiddag tilstået, at hun gennem fire måneder i 2011 flere gange havde samleje med to drenge fra stedet. Drengene er i dag henholdsvis 17 og 18 år. Det skriver Randers Amtsavis på sin hjemmeside, amtsavisen.dk.
Under retsmødet kom det frem, at flere af samlejerne fandt sted på institutionens grund, men kvinden havde i to tilfælde også samleje med drengene i sit eget hjem efter at have hentet dem på institutionen. Det skete efter kvindens udsagn, fordi drengene havde ringet og fortalt, at hun var nødt til at komme og snakke. Ellers ville de tage stoffer eller gøre noget andet dumt. Efter samlejerne kørte den 29-årige kvinde drengene tilbage til institutionen.
Der falder dom i sagen om en uge, skriver amtsavisen.dk. Læs mere om sagen her



