Karina Svensgaard

En mor til en psykisk syg ung mand retter nu hård kritik mod bostedet Ringbo, hvor en 37-årige sosu-assistent for få uger siden blev dræbt af en beboer.

Den 37-årige Dorte Christiansen blev knivdræbt af en 72-årig beboer på det omdiskuterede Center Ringbo 2. december, og nye tal fra Arbejdstilsynet viser nu, at drabet kommer til at indgå i en allerede dyster statistik for bostedet. I år har der været mindst 82 hændelser, hvor ansatte har været udsat for vold eller trusler om vold af beboere, kunne Politiken fortælle fredag. Og allerede dagen efter drabet tildelte Arbejdstilsynet Ringbo tre såkaldte straks-påbud, fordi bostedet overtrådte Arbejdsmiljøloven på flere punkter.

Nu får det socialpsykiatriske bosted også hårde hug af Susanne Jensen, hvis søn Rasmus har boet halvandet år på bostedet i Bagsværd nord for København. Mandag lod hendes søn sig frivilligt indlægge på Psykiatrisk Center Ballerup, fordi han ifølge sin mor var så stresset af forholdene på bostedet.

- Han kan simpelthen ikke holde ud at være på Ringbo. Han har svært ved at sætte ord på det, han græder, og til sidst bad han selv om at blive indlagt. Der er en meget utryg stemning derude. Stemningen er selvfølgelig trykket efter drabet, men det var også galt før, fortæller Susanne Jensen.

Rasmus er én ud af 135 beboere på Ringbo, han lider af paranoid skizofreni og er stærkt afhængig af at få sin medicin. Men ligesom den drabstiltalte 72-årige mand nægtede at tage sin medicin op til drabet, så nægter Rasmus også ofte at tage sin.

- Jeg har oplevet gentagne medicinsvigt på Ringbo, og for min søn er medicinen livsvigtig, ellers får han det rigtig skidt. Én ting er, at hjernen tager skade, hver gang han bliver psykotisk, noget andet er, at de bliver vanskelige eller i værste fald farlige for personalet at håndtere, siger Susanne Jensen.

Hun har forsøgt at aftale med personalet, at de skal se på, når sønnen skal tage sin medicin, og sønnen har i de ‘gode periode’ også samtykket mundtlig. Alligevel er hun mødt op på sønnens værelse til et urørt pilleglas, og forklaringen har været at mundtligt samtykke til overvågning af medicinindtag, som hun ønsker det, kun kan gives ved en skriftlig fuldmagt.

- De er ekstremt stivnakkede derude. Engang oplevede jeg, at min søn var blevet lagt i bælte og manglede rent tøj, da jeg kom. ‘Reglerne siger, at han selv kan ringe og sige, han mangler tøj', var beskeden. Jamen, det kan han jo ikke, når han er fikseret, argumenterede jeg. Jeg forstår ikke, at man ikke - som andre steder - formår at bøje reglerne til beboerne bedste.

Ringbo bliver af flere beskrevet som en skraldespand, hvor de mest besværlige bliver sendt hen, men ifølge Susanne Jensen er problemet, at personalet på stedet ikke er i stand til at tage hånd om de svære beboere, hvoraf mange er ældre, misbrugere og stærkt psykisk syge.

- Jeg oplever personalet som uengagerede - de er søde nok - men de ved ikke, hvad de har med at gøre. Jeg er kommet derud, hvor jeg har kunnet konstatere, at min søn var i psykose, og jeg har måttet gøre ansatte opmærksom på det og bede dem skaffe en læge. Svaret var, at de ‘ikke kender ham så godt’, men fagpersoner burde kunne se, når psykotiske træk er i anmarch. Jeg var virkelig rystet, siger Susanne Jensen og refererer en anden episode, der fandt sted i dagene efter drabet:

- Jeg står ude i køkkenet, efter drabet, og så kommer der en ansat hen og spørger: ‘Har du også alarm på?’ For det første: Det håber jeg, alle ansatte har! For det andet, så håber jeg da virkelig, de har styr på, hvem der er ansatte.

Netop alarmer var et haltende punkt, da Arbejdstilsynet var forbi efter drabet. Her konstaterede man, at der ikke altid var alarmer til alle medarbejdere, der var på arbejde, og nogle gange fungerede alarmerne slet ikke.

Susanne Jensen oplever, at mange beboere får lov at passe sig selv. Beskeden er, at ‘de kan tage fat i personalet, hvis de får lyst’. Men den slags gør skizofrene patienter sjældent af sig selv, som hun bemærker.

- Jeg ved godt, at det hele handler om, at der er alt for få hænder og ressourcer, og Ringbo ikke er det sted, man søger hen, hvis man som ansat er dygtig og ambitiøs. Men i dag ønsker jeg virkelig, at min søn kommer et andet sted hen og bo.

Hendes søn Rasmus er fortsat indlagt. Både hans og moderens navn er opdigtede af hensyn til hans videre liv på Ringbo.

I dag er alle køkkenknive låst inde på Ringbo, køkkenet er låst af, og man kan kun opholde sig i det, hvis der er ansatte til stede.

Den 72-årige mand, der er tiltalt for drabet er paranoid skizofren og fortalte under grundlovsforhøret, at han følte sig forfulgt af sosu-assistenten. Han er fængslet frem til nytår.

Hverken ledelsen på Ringbo eller socialforvaltningen i Københavns Kommune ønsker at kommentere den konkrete sag. Man har i kommunen netop taget initiativ til at få samlet tillidsfolk og medarbejderrepræsentanter for at 'få alle bekymringer hørt og handlet på', som det hedder.