Tre p-vagter er fredag aften blevet overfaldet nær Christiania af en gruppe på 8-10 personer med køller.

Kl. 20.45 blev de tre parkeringsvagter overfaldet på Refshalevej i København, da en gruppe på 8-10 personer kom løbende ud fra Fristaden Christiania på Christianshavn.

De begyndte at slå med vagterne med køller, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi til bt.dk.

- To af p-vagterne er kommet lettere til skade, mens den tredje er blevet godt og grundigt slået. Han bliver i øjeblikket behandlet på Rigshospitalets Traumecenter, mens de to andre er til almindelig skadestuebehandling, siger den centrale efterforskningsleder.

Politiet er netop nu ved at afhøre parkeringsvagterne for at skaffe nogle brugbare signalementer af overfaldsmændene.