Justitsministeren er blevet kritiseret for at ytre sig skarpt i terrorsag, hvor han selv har rejst tiltale.

København. I forbindelse med, at der blev rejst tiltale for medvirken til terror mod fire mænd tilbage i februar, kom justitsminister Søren Pind (V) med flere udtalelser, som er faldet sagens forsvarsadvokater for brystet. Navnlig efter frifindelserne i sagen tirsdag.

Se udtalelserne her, og læs om, hvilke regler der gælder for justitsministeren i straffesager.

Søren Pinds ytringer:

- Det er nogle meget alvorlige anklager, og det er den højeste strafferamme, vi har. Jeg må sige, at jeg finder det (bevismaterialet, red.) overbevisende, sagde Søren Pind til DR 3. februar 2016.

- Man kan med sikkerhed føre bevis for, at de pågældende har medvirket i Omar el-Husseins misgerninger ved at udlevere ammunition, i forhold til da han skulle bruge det ved synagogen. Jeg er glad for, at anklagemyndigheden har bevæget sig på det, man må opfatte som sikker grund, sagde Søren Pind til Ritzau 3. februar 2016.

Justitsministerens rolle i almindelige straffesager:

Retsplejelovens § 98, stk. 3: "Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herom at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning.

Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning skal være skriftligt og ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal Folketingets formand skriftligt underrettes om pålægget."

Ministerens rolle i terrorsager:

Straffelovens § 118 a.: "Paragrafferne 111-115 (paragraffer om forbrydelser mod staten, såsom statskup og terrorisme) er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud."

Hvad må man sige om straffesager:

Ordet er ikke ubetinget frit, når man taler om verserende straffesager. Blandt andet er der i retsplejeloven regler for, hvad man ikke må sige.

Retsplejeloven § 1016 a.: "Ingen, som i embeds medfør er beskæftiget med en straffesag, må, så længe sagen ikke er pådømt eller bortfaldet, udtale sig uden for retten til offentligheden angående skyldsspørgsmålet."

Retsplejeloven § 1017, stk. 2.: "Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætlig eller ved grov uagtsomhed, så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til sagens afgørelse."

I forbindelse med den sidste bestemmelse har Rigsadvokaten for nylig vurderet, at der for politikere gælder særligt vide rammer for, hvad der må ytres af holdninger. Det skete, da en række politikere udtrykte utilfredshed med, at den marokkanskfødte Said Mansour i byretten ikke fik frataget sit statsborgerskab, skønt han for anden gang blev dømt for at propagandere for terror.

/ritzau/