Flere hundrede mennesker er på gaden i København onsdag for at markere tiårsdagen for rydningen af Jagtvej 69.

Følg LIVE-bloggen med urolighederne i København lige her.

Flere hundrede mennesker er på gaden i København onsdag aften for at markere tiårsdagen for rydningen af Jagtvej 69.

I forbindelse med demonstrationen er der blandt andet blevet kastet sten mod politibiler og tændt romerlys.

Få et overblik over balladen omkring Ungdomshuset her:

* 1982: Ungdomshuset åbner på Jagtvej 69.

* 2001: Frikirken Faderhuset køber Ungdomshuset, hvilket mange unge brugere af huset er stærkt imod.

2004: Omkring 400 demonstranter kæmper mod politiet, da de demonstrerer for bevarelsen af Ungdomshuset.

* August 2006: Østre Landsret afgør, at de unge fra Ungdomshuset skal forlade adressen senest 14. december samme år.

* Oktober 2006: Fonden Jagtvej 69 tilbyder Faderhuset fem millioner kroner for Ungdomshuset. Faderhuset afslår tilbuddet. To måneder senere tilbyder fonden 15 millioner kroner for huset, men det afviser Faderhuset også.

* 16. december 2006: 273 personer bliver anholdt på Nørrebro under en demonstration til fordel for Ungdomshuset.

* 24. september 2006: Der er igen demonstration. 263 personer bliver anholdt under Reclaim the Streets-demo.

* 1. marts 2007: Politiet rykker ind og rydder det oprindelige Ungdomshus på Jagtvej 69. Det er starten på en lang række gadekampe og anholdelser. Fire dage senere begynder Faderhuset at rive Ungdomshuset ned.

* 1. september 2007: Halvårsdagen for rydningen af Ungdomshuset markeres med demonstrationer, og der kommer kampe mellem demonstranter og politi.

* 20. september 2007: Faderhuset beslutter at sætte grunden Jagtvej 69 til salg.

* Siden rydningen er årsdagen 1. marts blevet markeret med demonstrationer.

* 2010: Faderhuset sælger grunden til Udviklingsselskabet af 2010.

* 2017: Grunden bliver lånt ud til Vendepunktet, der på sigt vil bruge grunden til at huse hjemløse.

* 1. marts 2017: Flere hundrede demonstrerer i København i anledningen af tiårsdagen for rydningen. Der bliver kastet med sten mod politiet og tændt romerlys, så politiet opløser demonstrationen.

Kilder: Ritzau, TV2 og DR

/ritzau/