Gennem 16 år levede ni børn angiveligt i et helvede af sexmisbrug og ydmygelser. Her er manden, der står tiltalt i en af Danmarkshistoriens værste incestsager - familiefaderen fra Skørping.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>JEP var en mand med store armbevægelser, der formåede at manipulere sine omgivelser, lyder stemmerne fra fortiden, fra familien, og fra de talrige personer, der gennem tiden har haft JEP, hans hustru og børn som nabo. For myndighederne var alarmeret for længst.

På sin Facebook-profil, som dog er slettet nu, beskrev JEP da også sig selv som en mand, der er ’til at stole på’ og som ’respekterer andre’. Som sit mantra skrev han, at ’man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles’. Beskrivelser, der ligesom familieportrættet tilsyneladende dækker over en langt, langt mere dyster side, og som står i lynende og nærmest ironisk kontrast til de ting, han ifølge anklageskriftet har udsat ni børn for.

Værst var overgrebene mod den ældste datter, som han i perioder angiveligt har voldtaget dagligt, og som han gentagne gange har beordret voldtaget af hendes egne brødre. Han er også tiltalt for at have bundet datterens fødder sammen, hejst dem op i kroge i loftet og voldtaget hende, ligesom han adskillige gange har bundet hænderne sammen på en af sønnerne, givet ham tape for munden og voldtaget ham analt. Flere af sønnerne har han også tvunget til gensidig oralsex og til at give ham selv analsex.

Hvorfor? Spørger man sig selv. Hvordan når en mand dertil, hvor faderkærlighed fortolkes med ondskab og forbudte lyster? Hvor er det gået galt? Spørgsmålene besvares med angrende skuldertræk og nagende samvittighed hos dem, der ikke så det komme.

Outsider

Sine egne barnesko trådte JEP i København. Han voksede op sammen med en bror, der var et år ældre og en, der var tre år yngre. Men tidligt i sin barndom stak JEP udenfor. Mens hans lillebror og storebror knyttede sig til hinanden, gik JEP for sig selv.

- Jeg havde ikke så meget med ham at gøre. Vi havde slet ikke de samme interesser, og jeg har aldrig knyttet mig til ham som bror. Vi har altid levet meget, meget forskellige liv. Jeg var altid sammen med min ældste storebroder i stedet, husker JEPs lillebror om deres barndom.

Det er ikke meget, lillebroderen i det hele taget husker om JEP. Han gik vist nok til fodbold og gik ud af skolen efter 7. klasse. Nogen videregående uddannelse blev det ikke til, og siden havde han noget fabriksarbejde af kortere omgange.

- Han var på et tidspunkt på en fabrik i Sverige, hvor jeg også var ansat, men han var der ikke særligt længe. Han var aldrig særlig længe ad gangen på en arbejdsplads. Han kunne ikke rigtig komme op om morgenen, fortæller broderen.

Til Familie Journal fortalte JEP i år 2000, at han er udlært tjener og kok. Men det skurer i ørene på de tidligere naboer og familiemedlemmer, som B.T. har talt med. Ifølge naboer sejlede køkkenet i familiens kro i Nordjylland, og rygterne vil, at den eneste erfaring, han havde med madlavning, var fra en primus, som han havde brugt, da han arbejdede som langturschauffør i Sverige.

Men at kaste sig ud i projekter som det fallerede kroeventyr lå ham tilsyneladende ikke så fjernt.

- Han har altid haft storhedsvanvid og sådan noget. Sådan noget med at slå ud med armene og bruge penge, han ikke havde. Han har åbnet en stribe virksomheder og har mennesker bag sig, som han har snydt og bedraget, fortæller et af JEPs familiemedlemmer, der ønsker at være anonym.

- Familien havde opgivet at følge med i, hvor han nu var, og hvad han lavede, fortæller kilden.