Den dræbte Anita Staal Pedersen blev mandag begravet fra Lyngby Kirke
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tragisk. Ordet har været brugt igen og igen, når talen falder på drabet på den 18-årige Anita Staal Pedersen, der blev stukket ihjel med omkring 30 knivstik i sin lejlighed i Gentofte.Og ordet blev brugt igen i går, da den unge pige blev begravet fra Lyngby Kirke, der var fyldt med familie og venner, som havde brug for at sige et sidste farvel.
Her citerede præsten digtet »tragic,« som er skrevet af Alec Christensen fra Horsens, der mødte Anitas far, Claus, i toget efter drabet, og lovede at han ville skrive om Anita i en af sine tekster. Digtet ligger nu på Anitas mindeside, www.anitastaalpedersen.dk
»So tragic it is
when a life gets swept away. So tragic it is ...
when a young child die.
So tragic too see...
it brakes me inside.
Tears streaming down ...
my soul starts to cry,«
lyder et par af stroferne i digtet.
I sin mindetale videregav præsten ligeledes Anitas forældres tanker til den sigtedes familie. Tanker som i sorgen er præget af medfølelse.
»Vi tænker dog også på den sigtedes familie. De har det også hårdt i denne tid,« citerede præsten.
At tabet har været nærmest ubærligt for Anitas mor og far, Anette og Claus, behøvede man ikke at kigge længe på de sorgopløste ansigter for at indse. Tårerne strømmede ned ad kinderne, da Anitas hvide kiste blev båret ud af kirken til tonerne af »Om lidt bli'r her stille.« Herefter gik omkring hundrede mennesker i kortege bag rustvognen til kirkegården i Sorgenfri.
På Anitas mindeside forsøger hendes mor, Anette, at beskrive det savn og de følelser, der er gået igennem hende siden den forfærdelige dag, hvor de låste sig ind i Anitas lejlighed i Gentofte og fandt hende død.
Mors savn
»Anita, min elskede skat. Du skal vide, du er savnet meget, Ja, bare det ikke at se dig, snakke med dig og skrive sammen med dig er hårdt.
Ja, vores gode lange gåture i naturen vil jeg selvfølgelig altid huske.
Ja, alt det vi har haft sammen, vil jeg aldrig glemme. Julen i år er mærkelig og tom uden dig, ja, at gå ind i det nye år er lige så tomt og meget hårdt. Elsker dig højt, Anita, og jeg vil altid tænke på dig, lige som du jo altid tænkte på mig,« skriver Anette på mindesiden, hvor flere hundrede mennesker allerede har vist deres medfølelse og frustration over, at Anitas liv blev alt for kort.lij@bt.dk
