Oddset-Janni: Jeg vil godt snart have det overstået

Offer sløvet med antidepressiv medicin

BT digital

Janni Christensen, også kendt som oddset-Janni, foran Københavns Byret, hvor hun står tiltalt for at have bedraget en gammel, syg mand. (Foto: Nils Meilvang) Se stort billede

Sagen mod Janni Christensen, bedre kendt som Oddset-Janni, fortsatte onsdag ved Københavns Byret. I vidneskranken sad en retsmediciner, der med en helt ny undersøgelsesmetode kunne bevise, at hendes offer var blevet dopet med flere forskellige typer medicin.

I går kom det i retssagen mod Janni Christensen frem, at hun og de to andre medtiltalte havde sløvet deres offer, en 66-årig rigmand, med både antidepressiv og antipsykotisk medicin. Det kunne retsmediciner Steen Hansen fortælle fra vidneskranken. En helt ny undersøgelsesmetode banede vej for beviserne.

Metoden kan nemlig ved hjælp af et enkelt hårstrå kan påvise, hvilke stoffer den 66-årige havde indtaget.

Resultatet var klart. Den 66-årige mand havde indtaget syv stoffer, som han slet ikke havde brug for eller havde fået udleveret. Stofferne var en blanding af antidepressions og antipsykotisk medicin, og han havde ifølge Steen Hansen indtaget dem i ekstremt store mængder og gennem en længere periode.

Syv forskellige stoffer

Retssagen begyndte den 13. september 2011 og forventes først afsluttet om endnu et par måneder - og da vil der være gået mere end halvandet år siden, den tidligere så succesfulde model blev varetægtsfængslet og sigtet for omfattende svindel.

LÆS OGSÅ:Oddset-Janni for retten: Risikerer seks års fængsel

- Jeg vil godt snart have det overstået. Det har taget lang tid, og det er lidt som at svæve i ingenmandsland, siger Janni Christensen. 

Sammen med to medtiltalte er Oddset-Janni tiltalt for systematisk at have franarret en 66-årig mand tre millioner kroner og blandt andet også for at have sløvet ham med stærk medicin.

Manden døde af naturlige årsager tre uger efter, de tre blev arresteret.

Anklagerens retsmedicinske ekspert, Steen Hansen, fortalte i retten om en helt ny undersøgelsesmetode, der ved hjælp af et enkelt hårstrå kan påvise, hvilke stoffer den 66-årige havde indtaget.

Og ikke mindst hvor meget - og hvornår.

Det var derfor tydeligt at se, at den 66-årige havde indtaget syv forskellige stoffer, som han ikke selv havde fået udleveret af hverken sin egen læge eller på et af de hospitaler, han har været indlagt hos på grund af dårligt helbred.

LÆS OGSÅ:Anklager: Oddset-Janni fyldte svindeloffer med piller

- Det er ikke medicin, som jeg på noget tidspunkt har fået udskrevet eller taget. Jeg fejler aldrig noget, siger Janni Christensen.

Det er dog kommet frem ved et tidligere retsmøde, at den medtiltalte, kvinden M, har begge medicintyper på recept.

Metoden opstod for at opklare drug-rapes. For de stoffer forsvinder hurtigt i kroppen, men man kan se dem i håret, når det er vokset ud. Hår vokser cirka en centimeter i måneden, og man kan på den måde hurtigt se, hvilken typer stoffer eller medicin, man har indtaget for en måned siden.

I denne sag har man kigget de sidste fire måneder af den 66-årige mands liv igennem, svarede til fire centimeter hår. Der kunne man finde spor efter syv forskellige typer medicin, som manden har fået af sin egen læge eller på nogle af de hospitaler, han har været indlagt hos på grund af dårligt helbred.

LÆS OGSÅ:Oddset-Janni fældet af lydoptagelser

Men selvom sagen kører, har Janni Christensen det fint.

- Udover at jeg snart godt vil videre med mit liv, så har jeg det godt nok. Jeg har flere ting i gang, der er også planer om noget tv. Og det går også fint med kærligheden. Jeg er begyndt at se en, så må vi se, hvad der sker. Men hvem det er? Det er en hemmelighed. Det er ikke én, som I kender, smiler Janni Christensen. 

Sagen fortsætter på fredag, hvor flere personer kaldes ind for at vidne mod Janni Christensen og de to andre.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: