Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Østjyllands Politi opretter visitationszone i hele Aarhus Vest fra søndag klokken 19 til og med den 24. juli. Det sker efter de seneste ugers skudepisoder.

Visitationszonen strækker sig over et flere kvadratkilometer stort område, der dækker Brabrand, Grimhøj og Skjoldhøj. Zonen strækker sig helt ind i bydelen Åbyhøj.

'De seneste ugers skudepisoder i Aarhus er helt uacceptable. Det skal vi selvfølgelig have stoppet.'

'Vi er massivt til stede i Aarhus Vest og har mange andre tiltag i gang. Oprettelsen af visitationszone er endnu et redskab i vores igangværende indsats mod disse bander,' skriver chefpolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen fra Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I en visitationszone må politiet lave kropsvisitationer og kontrollere køretøjer for at finde våben.

Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

/ritzau/