Økser og pistol i brug under juvelerkup

Fodgængere så mænd løbe af sted på Strøget i København med pistol og økser i hænderne efter røveri mod Stenstrup Juveler.

Med økser og pistol begik tre mænd tirsdag eftermiddag et voldsomt kup mod en juvelerforretning på Strøget i København. De stormede ud i menneskemængden og kom hurtigt væk fra området.

En stor politistyrke rykkede ud for at lede efter røverne, som slog til efter klokken 16 tirsdag.

Flere betjente med skudsikre veste blev set løbe ned i Metro-stationen på Kongens Nytorv i forsøget på at fange mændene. Desuden blev Ny Adelgade afspærret. Her stod den lysebrune Mercedes, som en chauffør kørte de tre mænd væk i.

Røveriet gik ud over Stenstrup Juveler på Østergade, og forretningen har tidligere været udsat for kup.

I september sidste år var det parykklædte mænd, der tvang ansatte ned på gulvet med pistol, mens andre med økser smadrede montrer.

Dengang blev der taget varer for mellem fem og seks millioner kroner.

Også i 2005 blev forretningen udsat for røveri, mens et forsøg i 2008 blev forpurret, da en civilklædt politimand opdagede røverne, som derefter stak af.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: