En gruppe betjente i New York blev torsdag angrebet af en mand med en økse. To politibetjene er såret.

En politibetjent blev ramt i hovedet med en økse, mens en anden blev ramt i armen, da en mand med en økse gik til angreb på fire politibetjente i New York. Det skriver cnn.com.

De to andre politibetjente, som gerningsmanden ikke fik ram på, skød og dræbte ham på stedet.

Betjentene var ved at blive fotograferet, da manden pludselig dukkede op og svingede øksen mod dem blandt intetanende civile. Politibetjenten, som blev ramt i hovedet med øksen, er i kritisk men stabil tilstand, mens politibetjenten med skader på armen kan se frem til at blive udskrevet snart.

En 29-årige kvinde, der tilfældigt befandt sig på gerningsstedet, blev ramt af politiskud, hvorefter hun blev kørt på hospitalet. Kvindens tilstand er på nuværende tidspunkt ukendt.

Myndighederne har identificeret gerningsmanden som Zale H. Thompson, der i forvejen har en kriminel fortid og er kendt af politiet i Californien.

Ifølge CNN undersøger politiet nu, om angrebet har forbindelser til terror efter de to blodige angreb de seneste dage i Canada.