Misforstået spareiver og selvsikkerhed hos politiet betyder, at fem ud af seks formodede selvmordsofre aldrig undersøges ved en obduktion. Det betyder, at et stort antal sager hvert år lukkes med forkerte dødsårsager. Det vurderer flere eksperter på baggrund af en frisk undersøgelse fra Københavns Universitet.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Undersøgelsen placerer Danmark på en suveræn sidsteplads på en liste over nordiske landes vilje til at undersøge dødsfald for egen hånd.Mens Sverige og Finland obducerer stort set alle formodede selvmordsofre og Norge gør det i to tredjedele af sagerne, er det i Danmark kun 16 procent, der underkastes en grundig retsmedicinsk undersøgelse.
Obduktionerne foretages blandt andet for at afsløre camouflerede drab, og ved at springe undersøgelsen over i fem ud af seks tilfælde risikerer de danske myndigheder at overse flere af disse sager.
Det vurderer blandt andre Steen Holger Hansen, der er overlæge og ekstern lektor ved Retsmedicinsk Institut i København.
Politiet bestemmer suverænt
- Når man obducerer, viser det sig nogle gange, at både dødsårsagen og dødsmåden var noget helt andet, end man forventede. Det betyder, at hver gang man afstår fra en obduktion, risikerer man at lukke et dødsfald som noget helt andet, end det egentlig er. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der er drab, der overses på den måde, siger Steen Holger Hansen.
LÆS ALT OM B.T.s SERIE MORD ELLER SELVMORD
Mens flere af vore nabolande af samme grund har indført krav om obduktioner i en lang række tilfælde, er det i Danmark politiet, der suverænt bestemmer, om en afdød skal obduceres.
Beslutning på spinkelt grundlag
Beslutningen træffes ved et såkaldt retslægeligt ligsyn. Her gennemgås liget overfladisk af en betjent, som typisk er i selskab med en lokal embedslæge uden en særlig retsmedicinsk uddannelse.
Er politiet allerede her overbevist om, hvordan døden er indtruffet, kan den omfattende og kostbare obduktion lovligt springes over. Ofte træffes beslutningen dog på et alt for spinkelt grundlag, mener overlæge Steen Holger Hansen.
- I nogle sager, hvor man ved, at den døde var deprimeret og måske før har prøvet selvmord, er man nok tilbøjelig til at sige, at det er godt nok for os. I andre lande ville man lade tvivlen komme sagen til gode og obducere alligevel, siger han.
Statsobducent Jørgen Lange Thomsen, der er leder af Retsmedicinsk Institut i Odense, er enig.
- Hvis en sag på overfladen ser oplagt ud, kan det være fristende for politiet at sige, at de er sikre nok uden en obduktion, fordi det både er billigere og nemmere. Hvis en mand eksempelvis er blevet skudt i munden med et haglgevær, så er det nemt bare at sige, at det er selvmord, siger Jørgen Lange Thomsen.
Forkerte konklusioner
De to erfarne retsmedicineres opfattelse underbygges af en dansk doktorafhandling fra 1980. Det bagvedliggende forskningsprojekt fastslår, at en tredjedel af alle ligsyn ender med en forkert konklusion om den fysiske dødsårsag. Samtidig forveksles drab, selvmord, ulykker og naturlige dødsfald ved fem procent af ligsynene.
Dette var præcis hvad der skete i sagen om Eva Lykke Christensen, som B. T. de seneste dage har oprullet. Systemet er uændret, og både Jørgen Lange Thomsen og Steen Holger Hansen er overbeviste om, at fejlprocenterne ved ligsyn er de samme i dag.
Når dansk politi trods den skyhøje fejlprocent fortsat fravælger obduktioner i 84 pct. af alle selvmordssager, skyldes det ifølge eksperterne blandt andet et misforstået hensyn til økonomi. Hver gang politiet beder om en obduktion, udløser det en regning på cirka 25.000 kr. fra det retsmedicinske institut, der foretager undersøgelsen.
Tror pengene tages fra budget
Betalingen trækkes fra en særlig national pengekasse tilhørende Rigspolitiet, men betjentene tror ofte fejlagtigt, at de mange penge forsvinder fra budgettet til deres egen lokale station.
- Vi hører meget tit, at de vælger obduktioner fra, fordi de er dyre, og at de hellere vil have en politibil mere eller nogle nye computere. Det er en udbredt misforståelse, som er meget uheldig. Når man siger, at man er sikker på en dødsårsag og en dødsmåde, skal det være fordi, der vitterligt ikke er nogen tvivl. Ikke for at spare penge, siger statsobducent Jørgen Lange Thomsen.
Betydelig fejlrisiko
At økonomi ofte får politiet til at lukke øjnene for den betydelige fejlrisiko ved de overfladiske ligsyn, bekræftes af den pensionerede kriminalkommissær Kurt Kragh, der indtil sidste år var souschef for Rigspolitiets sagnomspundne rejsehold.
Han har flere gange personligt oplevet, at politifolk for at skåne budgettet er sprunget over, hvor gærdet er lavest.
- Man får nogle gange indtrykket af, at hvis der er indikationer der taler for, at et dødsfald er et selvmord, så er man meget hurtig til at lukke sagen for at undgå en dyr obduktion og en ressourcekrævende efterforskning.
Konsekvensen er desværre, at det er for nemt at camouflere et drab som et selvmord, siger Kurt Kragh.
