Sent lørdag aften var der endnu et skyderi i København. Kort før midnat blev der affyret flere skud på den Røde Plads på Nørrebro.

Det bekræfter Københavns Politi, der endnu ikke har et overblik over, hvad der er gået forud for skuddene.

Politiet fik meldingen om skyderiet klokken 23.32.

»Vi er nu er massivt til stede i området lige nu, og det er egentlig alt, vi kan sige på nuværende tidspunkt,« sagde vagtchef Thomas Tarpgaard fra Københavns Politi lørdag aften.

Senere bekræftede politiet, at to personer blev ramt af skuddene, og der blev fundet flere patronhylstre på stedet.

Ifølge Ekstra Bladet så vidner to maskerede mænd på knallert komme kørende og affyre skud.

Søndag morgen fortæller efterforskningsleder René Jensen til BT, at der var tale om 'lidt over en håndfuld' skud.

»To personer blev ramt, men de har det godt efter omstændighederne,« siger han og tilføjer, at de dog stadig er indlagt.

»Vi efterforsker massivt lige nu og er ved at bearbejde de spor, vi har indsamlet på stedet og de afhøringer, vi har foretaget, og så danner vi os et overblik over i hvilken retning, vi skal gå,« siger han.

På nuværende tidspunkt vil han ikke sige noget om, hvem ofrene http://ekstrabladet.dk/112/skud-affyret-i-koebenhavn-to-personer-ramt/6776767http://ekstrabladet.dk/112/skud-affyret-i-koebenhavn-to-personer-ramt/6776767http://ekstrabladet.dk/112/skud-affyret-i-koebenhavn-to-personer-ramt/6776767http://ekstrabladet.dk/112/skud-affyret-i-koebenhavn-to-personer-ramt/6776767er, eller hvorvidt de har relationer til bandemiljøet.

»Det er nærliggende at tro, at det her har relation til bandekonflikten, men jeg har et relativt åbent sind og holder alle muligheder åbne,« siger han.

I løbet af sommeren har der været et større antal skudepisoder i København som led i den eskalerende bandekonflik.

Det er heller ikke første gang, at der er afgivet skud i nærheden af den Røde Plads.

1. august blev der affyret flere skud mod en 30-årig mand, der blev ramt i ballen. Han befandt sig ved en butik tæt på pladsen. Gerningsmændene kørte på en knallert, som senere blev fundet ved Fuglebakken Station. Man har endnu ikke foretaget anholdelser i den sag.

Den forurettede mand var i forvejen 'godt kendt' af politiet.