Fredag aften var der endnu en skudepisode i København. Denne gang på Birkedommervej i Nordvestkvarteret.
Fredag aften var der endnu en skudepisode i København. Denne gang på Birkedommervej i Nordvestkvarteret.

Ved du noget? Er du på stedet? Skriv til os på 1929@bt.dk eller på vores side på Facebook.

Politiet rykkede fredag aften ud til et anmeldt skyderi i Københavns Nordvest-kvarter.

En patruljevogn var i nærheden og satte efter en bil mod Lyngby.

ifølge vagtchef ved Københavns Politi Thomas Tarpgaard indløb der klokken 22.06 en anmeldelse om en skyderi ved Tomsgårdsvej og Birkedommervej.

- Vi har eftersat et køretøj. Enten er det vores kolleger, der selv har hørt det, eller også er de blevet prajet af nogen, hvor der lige er blevet skudt. Vi eftersætter det mod Lyngby, hvor vi mister det, fordi det kører for hasarderet, siger vagtchefen.

Politiet har ingen informationer om, at nogen er ramt.

Flere betjente undersøgte stedet, hvor der angiveligt blev skudt, og "et stykke" derfra blev der fundet en bil med et skudhul i, oplyser vagtchefen klokken 0.45 natten til lørdag.

- Bilen var parkeret ved den nordlige del af Kantorparken. En rude i højre side af bilen er knust af et skud. Jeg er ikke klar over, om det er i højre side af forruden eller i en siderude, siger han.

Bortset fra at køretøjet ikke er meldt stjålet, har han ikke yderligere oplysninger om bilen ellers dens ejer.

I København har der siden 13. juni og indtil torsdag været 23 skudepisoder, som kan have tilknytning til en eskalerende konflikt mellem flere bander.

Torsdag aften måtte politiet rykke ud til tre skudepisoder på Nørrebro og i Nordvest.

/ritzau/

 

 

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.