Politiet har lørdag aften afspærret et område omkring en parkeringsplads på Værebrovej efter der angiveligt har været en skudepisode, skriver ekstrabladet.dk.

Politiet er talstærkt til stede i området.

- Vi får en anmeldelse klokken 21.27 om et skyderi på Værebrovej. En person er ramt af skud i armen, han er uden for livsfare, siger vagthavende ved Vestegnens Politi til tv2.dk.

Offeret er angiveligt en 28-årig mand, erfarer tv2.dk.

Ingen andre personer er angiveligt blevet ramt.

Om skyderiet kan relateres til den igangværende bandekonflikt, ønsker politiet ikke på nuværende tidspunkt at udtale sig om.