En stjålet damecykel, som blev fundet tæt på det sted, hvor 32-årige Louise Borglit blev dræbt i Elverparken i Herlev, havde intet med drabet at gøre.

Det kan Københavns Vestegns Politi konstatere, efter at vidner har oplyst, at de havde set cyklen ligge på stedet allerede inden drabet 4. november.

Det betyder samtidig, at Københavns Vestegns Politi foreløbig står uden nogen gerningsmand, selv om man allerede i dagene efter det makabre drab modtog adskillige henvendelser fra borgere, der mente, de havde set noget den pågældende aften.

Tidligere har Københavns Vestegns Politi efterlyst en mand, der er blevet set løbe fra parken omkring gerningstidspunktet fredag aften. Han var iført mørkt tøj og var både spinkel af bygning og havde et spinkelt og markeret ansigt. Manden havde slået opgivende ud med armene og var løbet ind i parken igen.

Hvorfor at Louise Borglit skulle miste sit liv den fredag aften i Elverparken vides stadig ikke. Ifølge de personer i Louises omgangskreds, som BT har været i kontakt med, var hun var en meget afholdt person. Det fremgår også af sociale medier, hvor hun ofte fik meget positive tilkendegivelser på sine billeder og opdateringer.

Ligesom hun i januar blev kåret som årets bedste kollega 2015 på sin arbejdsplads i storcenteret Magasin. I den forbindelse skrev hun selv på Facebook:meget positive tilkendegivelser på sine billeder og opdateringer'

'Jeg er så glad! Jeg har vundet prisen som årets bedste kollega 2015. Tak for en dejlig aften. Jeg elsker mit arbejde!!!'

Hun var syv måneder henne med sin ufødte søn og delte flittigt billeder af sig selv og sin gravide mave, hvortil hun kaldte den ufødte søn for en 'mirakelbaby'.

'Baby hygger sig i maven. Jeg elsker min baby. Jeg har en meget sej og stærk baby i min mave tydeligvis,' skrev hun i juni, da der var opstået nogle komplikationer i forbindelse med graviditeten.

Louise Borglit var ude og lufte sin søsters hund den aften, hvor hun blev slået ihjel.