Kenneth blev skudt på åben gade

Nye anholdelser for drab i Dianalund

Dianalund

(Foto: Claus Bech) Se stort billede

25-årig mand og 22-årig kvinde anholdt for at være med til planlægningen af skuddrab på 33-årig.

Sydsjællands Politi anholdt tirsdag en 25-årig mand og en 22-årig kvinde for meddelagtighed i drabet på den 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen, der 16. august blev skudt ned på åben gade i Dianalund.

I forvejen sidder et ungt kærestepar fængslet for drabet. Manden har erkendt, at han skød den 33-årige, men det var ikke meningen at slå ham ihjel. Siden drabet har politiet ledt efter en anden mand, som ifølge vidner kørte en flugtbil fra Dianalund. Ham mener politiet nu at have fundet i den 25-årige.

Dertil er kvinden anholdt for at have været med til at planlægge drabet, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen. Begge kommer fra lokalområdet.

- Nu skal de afhøres og vil sandsynligvis blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen (onsdag), siger vicepolitiinspektøren.

Kæresteparret blev anholdt to dage efter drabet efter en dramatisk eftersøgning, der endte i et sommerhusområde i Nykøbing Sjælland.

Kvinden var tidligere kæreste med den nu dræbte. Foruden jalousi har det været nævnt, at en gæld mellem de tidligere kærester kunne være motivet, idet hun angiveligt skyldte Kenneth Helbæk Kristensen penge.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: