En nybagt far er nu død efter sine kvæstelser efter et voldsomt overfald på en bar i Pattaya i Thailand.

Faren, LJ, var i Thailand for at vise sin blot tre uger gamle dreng frem for sin thailandske kones familie, da han søndag blev indblandet i et barslagsmål. 

En af LJs bekendte skriver til bt.dk, at LJ blev slået med en sten i hovedet af en af de to englændere, som han var kommet op at toppes med. LJ tog herefter hjem på hotellet for at sunde sig, og blev senere kørt på sygehuset. 

Ifølge vennen blev LJ mandag erklæret hjernedød efter at have ligget i respirator, og er nu altså død af sine kvæstelser. 

Udenrigsministeriet bekræfter over for bt.dk, at en dansk mand er død af sine skader i Pattaya mandag.

VED DU NOGET? KENDER DU PARRET? VAR DU SELV TIL STEDE? KONTAKT BT.DK PÅ 1929@BT.DK.