____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvad er terror? Det spørgsmål bliver helt centralt, når fem unge mænd mandag morgen sætter sig på anklagebænken i Københavns Byret.

Se live-dækningen fra dagens retsmøde nederst i artiklen.

De fem er tiltalt for en en stribe politisk motiverede ildspåsættelser mod private og offentlige bygninger i Københavnsområdet, og det er første gang, den omdiskuterede terrorparagraf bliver taget i brug mod en gruppe af etniske danskere.

BT har tidligere tegnet et indgående portræt af de fem terrortiltalte unge, der nok kommer fra overklassen - men tilhører den yderste politiske venstrefløj. Se BTs portrætter og gennemgang af sagen på temasiden her.

Ifølge anklagemyndigheden lykkedes det for de terrortiltalte at sætte ild til blandt andet den græske ambassade, Nestlé, politiskolen, Politiets Efterretningstjenestes kantine i Søborg og forskellige pelsforretninger, mens planlagte brandattentater mod blandt andet Christiansborg, Mærsk og flere ministerier blev forhindret, da fire af de unge blev anholdt 26. april 2011.

Anholdelserne fandt sted efter længere tids overvågning og aflytning af PET, og de fire blev taget på fersk gerning, da de knuste en rude ind til Politiskolen i Brøndby og ville stikke ild på ca. 30 liter benzin med et nødblus. Alle fire har erkendt dette forsøg på brandstiftelse, men nægter, at der var tale om terrorisme.

Alle andre tiltalepunkter nægter de.

Den femte tiltalte, en overlægesøn fra Valby, nægter sig skyldig i alle tiltalepunkter.Retssagen er slut for i dag. Du kan læse hele bt.dks liveblog derfra herunder:


(Læser du med fra mobilen? Klik her for at se livebloggen.)