Ny stor-bande skaber frygt

Københavns politi holder skarpt øje med ny bandegruppering.

’Loyal to familia’ er navnet på en ny bandegruppering, der skaber utryghed i de københavnske gader.

Blandt medlemmerne finder man den 19-årige mand, der mandag blev sigtet for knivstikkeriet ved Københavns Tekniske Skole. Københavns Politi lægger ikke skjul på, at de har øjnene skarpt rettet mod den nye gruppering.

Politiet stresser

- Vi har i den grad øjnene rettet mod dem og gør, hvad vi kan, for at stresse dem. Samtidig forsøger vi selvfølgelig at skabe tryghed ved at være til stede ude på gaden, fortæller politikommissær Knud Hvass, der leder efterforskningen af knivstikkeriet ved Københavns Tekniske Skole.

Loyal to familia, eller blot LTF, er en forholdsvis ny, men stor gruppering. Banden består af 50-60 unge i 18-20-års alderen, der blandt andet stammer fra Blågårds Plads, men trækker også tråde til bandemiljøerne i Skovlunde, Kokkedal og Tingbjerg. Bandemedlemmerne bærer forkortelsen LTF skrevet med store typer på sorte hættetrøjer, mens enkelte har valgt at gå så langt som at markere deres tilhørsforhold med tatoveringer i ansigtet.

Væk fra Blågårds Plads

Ifølge politiet har Loyal to familias medlemmer været meget synlige i området omkring Blågårds Plads, men de unge er begyndt at fortrække fra området på grund af politiets massive tilstedeværelse.

Hverken politiets særlige bandeenhed Task Force Øst eller Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter ønsker at oplyse yderligere om LTFs eller andre banders aktiviteter.

- Vi vil ikke give banderne mere reklame end nødvendigt, og vi er heller ikke interesserede i, at de får en fornemmelse af, hvor meget vi ved om deres aktiviteter, siger kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet Carsten Andersen.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08