Hvad tænker de dog på?

Ny fuld fynsk buschauffør knaldet

BRITAIN-GERMANY-RAIL-TAKEOVER-COMPANY-DEUTSCHEBAHN-ARRIVA

Arriva på Fyn har åbenbart store problemer med chauffører, der godt kan lide en lille én. Før, under og efter kørslen. (Arkivbillede) (Foto: BEN STANSALL) Se stort billede

Intet mindre end tre gange på en måned, har Arriva måttet sende fulde chauffører hjem

På Fyn synes buschaufførerne åbenbart, at de kører bedst med en lille skid på.

Man kunne nok fristes til at grine af det, hvis det ikke var så alvorligt. Men det er det.

I fredags ringede en passager på en af Arrivas rutebiler på vej til Assens til politiet. Han anmeldte, at chaufføren drak alkohol under kørslen - og at han virkede beruset, skriver fyens.dk.

Da bussen nåede frem til stationen i Assens ventede politiet. Chaufføren blæste i et alkometer, der slog kraftigt ud. Den fulde chauffør blev anholdt og taget med på stationen for at få taget en blodprøve.

Forståeligt nok giver hændelsen absolut ingen anledning til smil hos Arriva.

- Det er desværre rigtigt, at en af vores chauffører igen er blevet taget for at have kørt bus med alkohol i blodet. Jeg er rystet over, at der er chauffører, der ikke forstår, at man ikke drikker på arbejdet - slet ikke, når man har ansvaret for passagerer og andre trafikanter, siger pressechef Martin Wex fra Arriva.

Tidligere på måneden blev en anden af Arrivas chauffører fyret, da han mødte beruset på arbejde på stationen i Assens. Han blev taget i en rutinekontrol og nåede ikke ud at køre bus. En uge forinden blev en beruset chauffør standset bag rattet i Faaborg.

Arriva alkoholtester jævnligt deres chauffører med stikprøvekontroller. Viser promillen over 0,2 bliver synderen sendt hjem med en skriftlig advarsel. Er den over 0,5 er det øjeblikkelig bortvisningsgrund.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: