Sporene har været kolde i mere end tyve år. Tre af de mest bestialske og grusomme kvindemord, som for længst var gået i glemmebogen i Politigårdens støvede kældre, er pludselig lyslevende igen og politiet kan være meget tæt på gerningsmanden. Efter 22 og 27 år. To af drabene er fra 1990. Det tredje fra 1985.
For mange år siden sikrede Københavns Politi dna-spor på gerningsstederne for den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler, og den 23-årige prostituerede Hanne With som begge blev dræbt i 1990 og 80-årige Erna Jensine Østergaard Larsen, som blev myrdet i sin lejlighed i 1985. Politiet kunne ikke dengang undersøge sporene. Teknologien var for ringe.
Håbet voksede
Men efterhånden som den såkaldte PCR-teknologi, som kan bruges til at lave dna-profiler, udviklede sig, så blev håbet stærkere. I slutningen af 2011 åbnede politiet for 17 uopklarede drab for at undersøge bevismaterialet med den forbedrede teknologi. Mandag aften kunne politiet i TV2s kriminalmagasin Station 2 berette, at de havde afgørende gennembrud i de tre ovenstående sager.
Blandingsprofil
- Det er korrekt, at vi har lavet dna-profiler i de tre sager på, hvad vi formoder kan være gerningsmændene. I Stine Geisler-sagen er der tale om en blandingsprofil, hvor de to er andre er fulde profiler, siger Jens Møller Jensen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.
Politiet ville allerede have anholdt personerne bag profilerne, hvis bare de vidste hvem de var. Ingen af profilerne findes nemlig i politiets register over dna-profiler.
To muligheder
- Så vi har to muligheder. Den ene er at vente på, at gerningsmanden begår en ny forbrydelse, så vi kan få hans matchende profil. Den anden er, at der dukker vidner eller kilder op, som kan give os tip, der fører i den rigtige retning, siger han.
Genåbnede sagerne
Jens Møller Jensen forklarer, at profilerne er dukket op løbende gennem de sidste otte-ti måneder. Politiet genåbnede sagerne i forbindelse med efterforskningen af Amagermanden.
Den erfarne politimand har talt med de pårørende i forbindelse med de nye spor.
- Det tænder jo et håb for dem. Vi passer også meget på med ikke at give dem falske forhåbninger samtidigt. Man skal også huske, at for mange pårørende, kan det her rippe op i gamle sår, hvis de har lagt sagen bag sig og er forsøgt at komme videre, siger han.
Fakta om ny teknik
At politiets teknikere er i stand til at sammensætte en hel dna-profil fra de gamle mordsager, skyldes en teknik, der kaldes polymerase-kædereaktion (PCR). PCR er en metode der blandt andet bruges til at opformere små dele af dna-sekvenser i såkaldte PCR-rør. Teknikken gør det muligt at mangedoble dna-dele, så man til sidst har et specifikt gen, og dermed altså en dna-profil.
kilde: biotechacademy.dk
