Ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Svindlere forsøger at lokke dig i en fælde i en bølge af nye fup-sms’er, hvor de giver sig ud for at være ’iTunes Butikshold’. Hvis du reagerer på beskederne, kan det få alvorlige konsekvenser, siger sikkerhedsekspert. Han giver tips til, hvordan du undgår at blive fuppet.

Onsdag har BT fået kendskab til flere tilfælde, hvor danskere har modtaget mystiske sms'er.

Svindlerne vil skabe en nysgerrighed, hvor de vil have folk til at trykke på et link i en sms-besked på telefonen. Hvis man trykker på linket eller ringer op til nummeret, kan man risikere at få inficeret sin telefon allerede i det øjeblik, man går ind det link, der er i beskeden.

I beskeden står der følgende:

'Tak fordi du købte følgende produkt den 13/09/2016. Produktnavn: NAVIGON Europe. FAKTURERET PRIS: 599,00 kr.(Bekræftet). Har du ikke autoriseret dette køb? Du kan annullere ordren til enhver tid nedenfor: http://goo.gl/7LcbZA. Venlig hilsen iTunes Butikshold.'

Når man trykker på linket, så påføres der typisk en virus. De vil sige, at hvis du eksempelvis logger ind på på Facebook på telefonen, så vil virussen »følge med i«, hvilke passwords, du bruger. På samme måde hvis man laver elektroniske transaktioner, så kan virussen holde øje med, hvad man gør.

Man kan sige, at det er det samme scenarie, som man har set igennem lang tid på computere, men nu er de også røget over i telefonverdenen.

Michael Dahl, som er regionsansvarlig for F-secure i norden råd i sådan en situation er at tænke rationelt.

»Det vigtigste er selvfølgelig, at man skal tænke to gange over beskeden. For eksempel i denne konkrete besked skal man tænke over, om man overhovedet har købt noget i for 599 kr. i iTunes,« siger Michael Dahl til BT.

Typisk vil it-svindlerne prøve at få dig til at reagere på en eller anden måde. Enten at kontakte dem ved at ringe op til nummeret eller trykke på det link, der er i beskeden. Så kan man få en væsentlig dyrere. Samtidig er der stor sandsynlighed for, at man kan påføre telefonen virus.

Hvis man er uheldig at komme til at trykke på et link i en lignende besked, så er det vigtigt at reagere hurtigt.

»For det første skal man forsøge at afbryde forbindelsen til linket med det samme eller gå væk fra linket. For det andet kan man køre et antivirusprogram på sin telefon for at tjekke, om der er nogle virusfiler på telefonen. Det, som de her it-kriminelle udnytter er typisk, at folk ikke har disse programmer på deres telefoner,« siger Michael Dahl.

Ifølge Michael Dahl, så er der stadig mange mennesker, som ikke tænker over, at telefonen kan bruges på samme med som en computer. En telefon er ligeså interessant for it-kriminelle at få inficeret som en computer er.

»Folk har typisk ingen beskyttelse på telefonen. Det er en god idé at få noget software ned på telefonen og tjekke den igennem, hvis man har været uheldig at trykke på sådan et link,« siger Michael Dahl.

Selvom svindlerne har udgivet sig for at være fra iTunes Butikshold, så har selskabet bag iTunes, Apple, ikke ønsket at udtale sig til BT.