Ny anmeldelse om voldtægt på festival

En 24-årig englænder har anmeldt, at hun har været udsat for såkaldt "drugrape" på Roskilde Festivalen. Lægelige undersøgelser bekræfter hendes mistanke.

Endnu en ung kvinde har anmeldt en voldtægt på årets Roskilde Festival.

Der er tale om en 24-årig kvinde fra England, der mener, at hun natten til torsdag blev bedøvet med euforiserende stoffer og voldtaget på teltpladsen.

Kvinden fik pludselig et blackout efter at have drukket en mindre mængde spiritus. Da hun vågnede, manglede hendes trusser og bh.

- Vi har efterforsket sagen siden i går formiddag (torsdag, red.). Kvinden er blevet undersøgt på hospitalet, hvor undersøgelserne har underbygget hendes historie, siger pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet ved intet om antal eller signalement af mulige gerningsmænd.

Torsdag anmeldte også en 15-årig pige en voldtægt på festivalen, hvor en 23-årig mand i leopardkjole skal have forgrebet sig på hende i et telt. Manden meldte senere torsdag sig selv og skal i løbet af fredagen fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Han erkender sex med pigen, men siger, at det skete frivilligt.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: